Aviaajas

Tekster til Den nye Skriveskole … og hvad der ellers måtte komme


Skriv en kommentar

PRÆSTEN I ISEN

 

Brylluppet har været planlagt længe. Lige siden han kom med sidste skib i oktober.
Ej, lige siden de dansede techno-vildt til polkamusikken under spejlkuglen i forsamlingshuset.
Eja, lige siden de gik berusede af natten til kirkegården udenfor byen og lod sig omfavne af nordlyset, der så listigt betog dem.
De følte ingen kulde, ingen grund til at holde igen. De bare holdt om og holdt af.
I sidste ende drejer alting sig om isen.

Palasi, der er bud. Palasi kom nu ud.

Nauja og Hans, kærligt kaldet Ansi, indbød det indre kompas til at vise vejen. Og hvilken nøjagtighed har det ikke haft siden tidernes morgen. Alle vinde, alle sole, alle have, alle himle ved det. Ni måneder er tilstrækkeligt.
Datoen er sat, familien inviteret fra nær og fjern. Nu skal fryseren fyldes. Alle de kager, hun kender, skal bages.
Brudedragten ligger endnu hos bedstemor i bygden bag den store gletcher.
I sidste ende drejer alting sig om isen.

Palasi, der er bud. Palasi kom nu.

Smeltevandet søger mod fjorden og havet. Dråbe for dråbe, ud af hver eneste følsomme krystal.
Vejene er tørre, sand og jord knaser, under sko og kamiki.
Om natten leger skyggerne intenst i afmålte minutter.
Nu varer det ikke længe, før de igen må forføje sig og tøjle sig. Rejse mod syd og være lange.
I sidste ende drejer alting sig om isen.

Palasi, der er bud. Palasi kom.

På tagene ligger tæpper og lufter sig. Hvert et støvkorn opløses og forsvinder.
Børnene leger på tæpperne, danser vinkende og bruger mønsteret som hinkeruder.
Mor bager brød og fjerner vinterens skidt inden hun smutter til iskanten efter ulk. Far er sejlet zigzag gennem fjordisens flager, ud i havet og ind i 3. fjord på jagt efter ammassatter. De skulle være på vej.
I sidste ende drejer alting sig om isen.

Palasi, der er bud. Palasi.

Kirken bliver pyntet med friske pileskud fra fjeldet. De når nok at springe ud herinde i herrens varme hule.
Nauja lytter til barnet i sin mave, nikker og fortæller hende tavst om alle tider. Om oldemor, Navarana, sommerbopladsens smukkeste. Navarana elskede Palo men han tabte hende til Samo under trommedansen, der skjulte en kniv.
Hun blev ført til sit bryllup, surret fast bag kajakken i oprørt hav.
I sidste ende drejer alting sig om isen.

Palasi, der er bud.

Ude i isen ligger forsyningsskibet. Det første i år. På skibet er der æg til kagerne og kaffe til gæsterne.
Ræk mig en kikkert, synger Qupersimat. Hvad er det, der vinker derude i den lille jolle på isen ved skibets side?
Sort og hvidt, kjole og krave? Først til mølle uden at få malet? Isen har pakket sig og er ikke til at rokke.
Palasi, palasi, palasi hvisker alle ånder , palasi, palasi, palasi.
I sidste ende drejer alting sig om isen.

Palasi, hils din gud

Brudedragten kom ind med slæde, nogen havde gjort den farefulde rejse over gletcheren. Paula ledte i guldgruberne og fandt syltede sælluffer, mattak, tørfisk og spæk. Paulus plukkede forårstang ved mundingen, det friske sælblod til at dyppe i, kom med Arnaq.
I fjeldet gik dansen, hos Nauja gik vandet.
Gæsterne blev og kyssede barnet. Velkommen Navarana vi ønsker dig et velsignet liv.
I sidste ende drejer alting sig om isen.

Reklamer