Aviaajas

Tekster til Den nye Skriveskole … og hvad der ellers måtte komme

Blå øjne

18 kommentarer

Hannahs far blev født en sommeraften i juli, hvor luften svirrede med insekter, heden var slem og mørke skyer varslede om tordenvejr på vej. Da farmors veer begyndte midt i tilberedning af løgsovsen, blev hans storesøster sendt hen på telefoncentralen, så de kunne få fat på jordemoderen. Hannahs faster, der knap var 4 år, benede alt hvad hun havde lært og jordemoderen nåede frem i tide til at klippe navlestrengen og drikke kaffen, der havde simret sig god og stærk på kakkelovnen.

Barndommen tilbragte han i en landsby nord for Roskilde. Hannahs farmor og farfar forpagtede sognets forsamlingshus og var et vellidt par at gæste. De boede i en lejlighed over forsamlingshusets sal, hvor også farfars værksted blev indrettet. Farfar var uddannet tømrer og snedkermester og havde andel i hvert et hus i miles omkreds. Farmor tjente, fra hun var en stor pige, på sognets herregård. Først som servitrice og siden som kokkepige. Derfra var vejen gået over kogekone rundt omkring på de store gårde, til madmor i forsamlingshuset.

Forsamlingshuset var kendt i hele landet for at huse landsbyens og oplandets dygtige gymnastik, folkedanser- og dilletantforening. Der kom kendte skuespillere, og andre med vid, og holdt foredrag og halløj.

Fars storesøster havde blå øjne. Senere fik han en lillesøster med brune øjne. Han selv var lille og spinkel af statur, med brune spillende øjne og flyveører. Faktisk … Hannah falder i staver og tænker på sin faster med de blå øjne. De to, hun og hendes faster, deler at være ”dem med de blå øjne” og at være ældst i deres søskendeflok.

Far havde ofte fortalt Hannah om sin barndomstid i forsamlingshuset. Om de glade gæster, musikken og festerne, som han og Hannahs fastre oplevede, skjult bag søjlerne på balkonen. Derfra kunne de følge med i alt, hvad der foregik i forsamlingshusets store sal. Om juletræsfesterne, med gulve så blanke og glatte, at skoene med lædersåler lod ham kure den halve sals længde med bare et lille tilløb. Om hvordan han trak pigerne rundt, så de hvinede, mere end når han drillende hev dem i fletningerne, der var pyntet med fine silkesløjfer. Om frugthaven og bistaderne og om, hvor populær han var i skolen fordi han altid havde honningmadder med, som han gladelig byttede væk for leverpostej og pølse. Om sommerdage på cykel, hvor kornet bølgede og himlen var blå og uden en sky. Hvordan han cyklede med sin gravhund på bagagebæreren, ned over markstierne til fjorden og badede. Om vinteren løb de på skøjter på den tilisede fjord, alle børnene og de unge voksne. Far var en dygtig gymnast og faktisk god til al sport. Det at sidde stille i skolen kneb det vist mere med. Men med sin charme og humor vandt han alligevel sine læreres hjerter. Selvfølgelig fik han med spanskrøret … eller lærer Christensens violinbue ind i mellem. Det var nok også helt på sin plads.

Faster ser ned et øjeblik og ryster lidt på hovedet, inden hun igen kigger Hannah i øjnene. De sidder i parcelhushaven hos Hannahs forældre og drikker morgenkaffe i anledning af deres guldbryllup.  ”Det var mig, der måtte hente din farfar på kroen, på din fars konfirmationsdag. Farfar var allerede fuld da vi skulle i kirke og jeg bugserede ham bagom og op i værkstedet. Som du kan forstå, deltog han heller ikke i festligholdelsen efterfølgende. Da gæsterne var gået og vi skulle i seng, kunne vi høre, farfar og farmor skændes. Så blev der helt stille og i næste sekund, splintredes stilheden sammen med tusindevis af glasstykker fra gavlvinduet. Din farmor ramte heldigvis ikke farfar, da hun kastede øksen.

18 thoughts on “Blå øjne

  1. Hej Aviaaja,

    Det var en dejlig og frygtelig fortælling, netop en som får en uventet drejning i handlingen – noget som man ikke lige forventer. Der er nerve og sjæl i din tekst, og jeg kom uvilkårligt til at tænke på Merete Pryds Helles roman “Folkets skønhed”. Hvis du ikke har læst den, har du en fantastisk roman til gode.

    Det eneste jeg altid har problemer med er, når jeg skal finde ud af, hvordan en familie er linket til hinanden, som f.eks. i din indledning med hensyn til den lille pige på 4 år (= Faster), som du kalder Faster til den kommende verdensborger; altså er hun lillesøster til den lille ny. For mig forstås det bedre hvis pigen omtales som lillesøster i starten af fortællingen.
    Uanset hvad – du skriver om denne tid omkring århundredeskiftet (1900-tallet) på en måde, så man som læser straks er inde i livet, som det formede sig dengang.

    Mange hilsner fra Christa.

    Like

  2. Hej Aviaaja,
    Fortsættelsen fra sidste måned forklarer en hel del, men med denne beretning får man mere sympati for Hannahs far, ulven. Nedarvet eller miljøbetinget adfærd er vanskelig at frigøre sig for og specielt da, hvis den nu modne mand ikke selv er opmærksom på, der er et problem. Egentlig lyder det som faren og de to søstre har haft en god barndom, men med en drikfældig far og en håndgribelig mor er det måske ønskeligt, at de tre ikke har haft for ømfindtlig psyke.

    Du har en dejlig fortællerstil, som minder mig om “en eller anden?” som jeg ikke lige kan komme på. Men det er helt bestemt en god en at bleve sammenlignet med (jeg skal se, om jeg kommer i tanker om hvem det er/var). Man læser ivrigt med, for du har meget at fortælle, og det bliver ikke alene nostalgisk men også lidt eventyragtigt. Jeg kan sagtens følge dig, ser tydeligt billesproget.
    Må jeg lige forslå, at du skriver “af spanskrøret” i stedet for med – det tror jeg nok, er mest korrekt? Du skriver også han er uddannet tømrer og snedkermester, “mestertitlen” er vist ikke en uddannelse. Det er jo lige meget, men du kan sagtens lave et par ord om, og så alligevel få det hele med, det synes jeg bestemt det skal.
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

    • Kære Ella

      Jeg bliver så stjerneglad over ord som dejlig fortællerstil og at du ser billedsproget. Det er også fint at vide, denne måneds tekst bidrager til, bedre at kunne forstå den fra sidste måned, som var mere “indadvendt” og kryptisk. Det er jo ganske enkelt jeres kommentarer, der hjælpe teksterne på vej – og nu skal jeg “bare”, som jeg har skrevet til Marie, finde mod og overskud til at “gennemrette”. Jeg er også glad for, at dit syn på Hannahs far, ulven, er mildnet lidt. Der er givet oplevelser i opvæksten, der sætter sig tungt på os, hvad enten vi er os det klart eller ej.
      Jeg kigger på spanskrøret og mestertitlen.
      Tusinde tak for din læsning!

      Kh Aviaaja

      Like

  3. Kære Aviaaja

    Det er en fin fortsættelse af februar-teksten! Forhåbentlig får vi historien om moren i næste måned!
    Teksten er fortællende, forståelig og rigtig god!
    Jeg kan godt lide dine små tilføjelser, der får indholdet ‘ned på jorden’.

    Måske synes jeg, at det næstsidste store afsnit godt kunne deles op.
    Feks, hvor du fortæller, at børnene sidder på balkonen og ser hvad der sker i salen. Her er de pludselig på gulvet:
    ‘Om juletræsfesterne, med gulve så blanke og glatte, at skoene med lædersåler lod ham kure den halve sals længde med bare et lille tilløb’
    Jeg forstod godt, at det er det, faren fortæller om, men jeg blev lidt forvirret og skulle lige finde ud af, at de iattagende børn var kommet ned på gulvet 🙂 .
    Måske skulle teksten også deles op i 4. sidste linje (stadig næstsidste afsnit), så man bliver klar over, at fasteren også fortæller. Hun kommer meget pludseligt ind.
    Det er naturligvis bare som jeg læser det !!!

    Vendepunktet er meget dramatisk, både at faren drak sig fuld før sin konfirmationsfest og forældrenes natlige voldsomme reaktion. Det siger en del om, at det hele nok ikke har været så sjovt, som faren har fortalt.

    Tak for en god historie! Jeg glæder mig til april-udgaven! Er meget spændt på den krybtiske mor.

    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

    • Pst Anne. Det var farfaren, der drak sig fuld før farens konfirmationsfest. 🙂
      Kh Marie

      Liked by 1 person

    • Sorry. Det var naturligvis farfaren, der drak sig fuld før sin søns konfirmationsfest. Det var det, jeg mente 🙂 – glemte ‘søns’ … At det var farfaren, der drak sig fuld, hænger jo sammen med forældrenes dramatiske skænderi. Tak Marie.

      Liked by 2 people

    • Kære Anne

      Tak for din kommentar og dine gode forslag til, hvordan jeg kan sætte teksten mere overskueligt op.
      Jeg er glad for, du forstår, hvor jeg har lagt vendepunktet ind – og ja, det er temmelig dramatisk.
      Jeg håber også, at få moderen mere på banen. Hun skal nok komme, men om det bliver i næste måned eller senere vil vise sig. Det kommer lidt an på, om Hannah trænger sig på – eller om der er mere om faderen, der først må på plads 🙂
      Jeg forsøger i denne skrive omgang, ikke at lægge mig fast på noget som helst – men følge det, der må ud. Det er både sjovt og lidt grænseoverskridende.

      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  4. Kære Aviaaja
    Du har ændret stilen lidt her. Det er en 3. persons-fortæller, men jeg går ud fra, at det stadig er Hannah, der fortæller?
    På en måde lægger du nu op til noget længere, og derfor kan du godt ændre fortællestemmen, som jeg synes, du har gjort. Så fungerer første del som en indledning, mens denne del lægger op til en længere fortælling. Men så er jeg spændt på, om du fastholder fortællestemmen fra denne del i resten af teksten, eller hvad du gør.
    Jeg vil gerne vende tilbage. Det var bare en hurtig læsning.
    Kh
    Marie

    Liked by 1 person

    • Kære Marie
      Hvor godt, du gør mig opmærksom på det med fortællestemmen. Tak! Jeg var mig det ikke bevidst, så jeg skal lige have kigget på den del igen og i alt fald, finde en rytme, hvorpå det giver mening at skifte mellem de to “fortællere”. Jeg tror 3. persons-fortælleren kom ind, fordi jeg “trak mig et skridt tilbage” fra Hannah for at fortælle om faderens barndomshjem og vilkår.
      Du er hjerteligt velkommen tilbage, som skrevet tidligere, sætter jeg stor pris på din læsning.
      Jeg skal finde mod og overskud til at lave rettelser … sjovt, at begge dele kræves 😉
      Kh Aviaaja

      Like

      • Måske er det i virkeligheden en alvidende fortæller, du bringer ind her.
        3. persons fortæller havde du også i den første tekst, så det var upræcist sagt af mig.
        Man kan godt blive i tvivl om netop fortælleren og fortællerstemmen, fordi du i første tekst skiftede mellem et barn og en voksen fortæller, men stadig 3. person.
        Det er svært, ved jeg fra mig selv, hvor jeg fik hug af Glenstrup for at ændre fortællerstemmen undervejs i en barndomstekst sidste år. Man opdager det ikke så let selv.
        Men i denne tekst, synes jeg, at du har taget et skridt længere væk, så det ikke mere er Hannah, der fortæller. Er det rigtigt?
        Det er i hvert fald vigtigt at være opmærksom på.
        Kh
        Marie

        Liked by 1 person

      • PS
        Det jeg tænker på med alvidende fortæller gælder kun første halvdel af teksten, hvor du skriver “Hannahs far”, “Hannahs farmor og farfar”.
        Senere skriver du tydeligt “Far og Faster” og der er det klart at det er Hannah, der fortæller.
        Når jeg bemærker det, er det ikke fordi jeg starter med at analyse fortællerstemmen, men fordi jeg mærker en forskel, som jeg så bagefter forsøger at finde ud af, hvad er.

        Liked by 1 person

  5. Hej igen Aviaaja….. jeg kommer lige tilbage, fordi jeg læste i debattråden, at det var din historie fra sidste måned om “ulvebarnet” du byggede videre på – sorry, det kunne jeg altså slet ikke genkende. Læste “ulven og barnet” + min egen kommentar igen. Men respekt for dine historier, de er altid med en dybde og en masse underforståede toner, der er skønne at læse. Det eneste jeg så som fælles var hps navn “Hannah”…. men jeg læser også tekster i mange forskellige lag, ofte på min helt egen måde og så din tekst fra sidste måned som fantasy – måske fordi jeg selv flirter med den genre. Denne her bevæger sig i min optik ikke væk fra det “normale” menneskelige univers. kh m

    Liked by 1 person

    • Kære Mille

      Jeg svarer lige din kommentar nr. 2 først.
      Det er så spændende, det med, hvordan vi læser tekster – og i sammenhæng med, hvad vi selv er optaget af.
      Din læsning af “Ulven” og barnet fra forrige opgave er ligeså sand. Faktisk, så var det min intention, at få myten om ulven med ind i den beskrivelse. Teksten opstod jo ud fra en Sandplay-øvelsesterapi, hvor jeg skulle vælge en figur blandt tusinde, der umiddelbart repræsenterede min far og mor. (nære relationer, i det hele taget. Og det med, at bevæge sig rundt omkring alle de figurer og mærke, der er nogle, der bare ikke vil slippe ud af opmærksomheden igen, det var ret vildt. Sådan én var både ulven, og kvinden med et foster i maven. Og så måtte jeg jo til at finde ud af, hvorfor det lige var de 2, der ville med hen i min sandkasse.
      Sandplayterapien bygger på grundlæggende på Jungs teorier. Og han var jo vældig optaget af vores personligheds skyggesider, det ubevidste, arketyper og den kollektive bevidsthed. Jeg vil ikke påstå, jeg forstår Jung, men jeg er meget optaget af, at prøve at forstå – måske bare en flig. Så ulven som myte, varulv, den menneskesky … osv. osv.

      Min bevæggrund for, at forsøge at holde forstørrelsesglasset over “ulven”, Hannahs far i denne tekst, er for at prøve at forstå ham – og for at formidle “rodebunken” fra sidste opgave i mindre overskuelige bidder. Det er vist ikke lykkes mig så godt. Men pyt! Det er SÅ lærerigt og sjovt … og giver mig hjertebanken og sved på panden 😀

      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

      • Kære A….. – det er vel også sådan en skriveskole skal fungere…. jeg forstår heller ikke Jung selv om jeg læste til skolepsykolog for nu snart en menneskealder siden. Så du er ikke alene. Tag ikke fejl af en “rodebunke” det kan være der er “guld” i den – jeg elsker rod, så er der noget at ordne og sortere i. kh m

        Liked by 1 person

  6. Kære Aviaaja
    Du skriver en hel “familiekrønike” ind i ganske få ord. Jeg genkender det hele i glimt fra min egen familie – jeg blev faster som 5-årig, mine børn fik heldigvis brune øjne efter deres far, for ellers havde jeg været utro. Kogekone eller “køks” og forsamlingshus jo jo en kultur der snart er væk og som derfor fortjener at blive beskrevet. Jeg har en fhv.arbejdskammerat meget yngre end mig men hun er lige blevet pensioneret og er stadigvæk folkedanseleder…. men om ganske få år tror jeg også folkedansen forsvinder ligesom postkasserne og kernefamilierne.
    Der er så mange historier på ganske få ord, så jeg er lidt enig med bense. Men så alligevel synes jeg godt teksten kan leve som den er. Da jeg selv startede med at skrive lavede jeg nogen tilsvarende historier – helt fortættede af forhistorie – de blev aldrig brugt i saxo-sammenhæng, men jeg har somme tider brugt noget af det som udgangspunkt for de små øvelser eller andre historier, jeg havde lyst til at skrive. Din tekst er værdifuld som et stykke historie, let at læse og beskriver den fortættede stemning, der nok ofte opstod, når hemmeligheder og fortielser skulle skjules for omverdenen. Også det genkender jeg fra min egen familie-historie. Så måske skal årsagen til “øksen” slet ikke forklares.
    kh m

    Liked by 1 person

    • Kære Mille

      Det er så spændende, at dykke ned i et stykke historie, som forsamlingshustiden jo er. Sikke et liv, der må have udspillet sig. Jeg læste, at man dengang bestemte, i alt fald for Gundsølille forsamlingshus, at det originalt hed Skytte- sang- øvelse s- og forsamlingshus. Huset skulle således have fire formål: Et nationalt, et kristeligt, et pædagogisk og et praktisk formål.

      Jeg tror, du har ret mht folkedansen. Dog er der jo en skøn levende tradition ikke langt fra dig, på Fanø.
      Det med de blå øjne har hold i virkeligheden. Jeg er ældst af en søskendeflok på 3 og har blå øjne. Både mine forælder og søskende har brune øjne. Bortset fra det, så ligner jeg (heldigvis) min far, som snydt ud af næsen. Min ældste faster havde ligeledes blå øjne og resten af familien, brune. Det gav os en form for fællesskab som jeg nød godt af og kunne spejle mig i, under min opvækst.

      Jeg havde lidt svært med overskriften og endte med “Blå Øjne”, både pga fasteren og Hannah (vi stjæler jo altid af hovedstolen, når vi skriver, ikke? – jeg gør i alt fald), og de blå øjne volden kunne give og de “naive blå øjne”, at Hannah hele sit liv havde troet på, at der alene var idyl i forsamlingshuset, i faderens barndomshjem.

      Jeg må arbejde videre. Se evt. kommentaren hos Bense også. Jeg er SÅ glad for jeres medleven og undren. Det tvinger mig til at forsøge, at være mere skarp. TAK!

      Kh Aviaaja

      Like

  7. Hej Aviaaja, En familie hvor farven på øjene har betydning. De bor ude på landet. Engang for længe siden, i telefonens ungdom. Vi møder en sammengroet familie på flere generationer og med en faster som bare er fire år ældre end den lille nye dreng som skal til at fødes. Vi hører at farfar og farmor er vellidte at gæste, men senere i livet lader det til at de ikke længere har det helt så fredeligt sammen. Hvad mon der er sket? det var måske fødselen af drengen der blev vendepunktet? Drengen som blev til Hannahs far. Det er en koncentreret tekst du leverer, som fungerer helt ok. Men det kræver nok mere end 600 ord at forstå hvad der sker mellem at farfar og farmor er rare at gæste til farmor kaster øksen efter farfar. Hvis ikke der skulle ske så meget på så kort plads kunne det have været interessant hvis scenerne kunne have gået lidt dybere, og for exempel havde indeholdt flere sanseindtryk. Tak for historien. khb

    Liked by 1 person

    • Kære B

      Tak for din kommentar og for at gøre opmærksom på, at sammenhængen ikke er nem at få fat i. Jeg lærer så meget af det. Du ved, det der står så klart i eget hoved – og som, det kræver detaljer, for at andre skal kunne følge med.
      I teksten er der Hannah, som nu er voksen og som taler med sin faster, ved sine forældres guldbryllup.

      I forsamlingshuset var der bare forældrene (Hannahs bedsteforældre og, med tiden, 3 børn; hendes far og 2 fastre).
      Teksten er skrevet med et forstørrelsesglas over “ulven”, Hannahs far fra min forrige tekst. Intentionen var, at give et billede på, hvorfor han blev som han blev og hvad, han har holdt skjult eller endda, fortrængt, fra sin egen opvækst. Nemlig druk og vold i hjemmet, hvor ingen anede, hvordan det stod til hos det vellidte forsamlingshus-par.

      At jeg ikke bruge så megen sansning hænger sammen med, at Hannah jo genfortællier faderens fortælling og altså ikke selv har sanset billederne.

      Vendepunktet, som også bliver vendepunktet for HP-Hannah, bliver, da hendes faster fortæller en anden, eller en udvidet, sandhed fra faderens barndomshjem. Hun har altid kun lyttet til de skønne barndomserindringer fra sin far – og aldrig hørt om skyggesiden tidligere. Måske bliver det også et vendepunkt i Hannahs relation til sin far!?

      Nå men, det giver jo ingen mening, hvis teksten skal forklares … så må noget jo ændres og det vil jeg kigge på.
      Som sagt, kommentaren er guld værd, så tak!

      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s