Aviaajas

Tekster til Den nye Skriveskole … og hvad der ellers måtte komme

Ulven og Barnet

29 kommentarer

De vil altid forblive, at være en del af Hannah. Ulven, og barnet i morens liv. Hvordan de 3 var med hinanden da hun var spæd, husker hun ikke, men Hannah har fået fortalt, at de boede på et lille værelse hos hendes faster og onkel. Tremmesengen var blå de steder, hun ikke havde skrabet malingen af med sine mælketænder. Tapetet spraglet og lænestolen gul med ben og armlæn af teaktræ. Spinkel. Moderne.

Fra værelsesvinduet på 1. sal kunne man kigge ned på kulpladsen. Hannah har ikke glemt, hvordan kullene duftede når solen skinnede varmt på dem på sommerdage, inden viceværten havde fordelt dem og fået dem skovlet ned i de tre store huller midt på pladsen. Til hverdag var hullerne dækket af betondæksler med et jernhåndtag i midten. Lige til at snuble over og få hul på knæene af. Der satte sig småsten, sand og kulstumper i sårene. Joden sved både i såret og i næsen og farvede huden rødbrun rundt om det ømme sted.

Hannahs kusine og 2 fætre boede der også. De havde en mormor, hun en farmor. Hannah har fået fortalt, at hendes farmor bedre kunne lide de børn, hun var mormor for. Farmor kom på besøg hver eneste dag.

Hannahs mor var flyttet ind i ulvens domæne.

Ulven og bæreren af barnet husker mange sjove og kærlige stunder med Hannah som lille. Det ved hun. De fortæller om dem og har gjort det i mange år. De samme fine og forædlede fortællinger om den sjove, generte og påståelige pige. Hannah. Hun blev også storesøster.

Det er ikke længe siden, hun blev klar over, at hendes far og mor kunne bo i så forskellige og særlige skikkelser. De ved det næppe heller selv.

Far var familiens vogter. Ulven, flokkens førerhund. Smuk, sjov og fascinerende når ingen kom på tværs. Når han kunne bestemme og blev beundret. Og elsket. Uforudsigelig når noget gnavede, eller man var uenig med ham. Der var mange ting og situationer, der kunne udløse den farlige side af ham. Måske kom Hannah til at støje, når der var noget vigtigt i tv eller radio, måske var hans mening ikke hendes, måske havde han ondt et sted i kroppen eller i pengepungen. Måske havde chefen været en idiot eller hendes mor eller hans kammerater. De diskuterede nogen gange højlydt, hvem der besad mest logisk sans.

Så raslede avisen. Det var altid en fejl, at overhøre det signal. Næste skridt var stemmen, der slog og råbte som om alt det han sagde så blev vigtigere og mere sandt. Dernæst fulgte enten isolation eller endefuld. Hun husker ikke slagene. Hannah ser dem i det flækkede skohorn, der stadig hænger til venstre for hoveddøren i det hjem, der er deres nu. Så mange år efter, at de både er blevet svigerforældre, bedsteforældre og oldeforældre.

Mors indre barn har jo bestemt og regeret i mors liv. Det ved Hannah nu. Det er nok derfor, mor græd så meget og skulle trøstes selvom hun var den voksne. Forstår du? Hvordan skulle hun kunne vide at passe på Hannah, kunne glædes ved, medføle og se udover sig selv, når hun aldrig havde prøvet at være andet end et barn, der måtte klare sig. Tumlingen, blev aldrig ung eller moden under voksen kærlighed og vejledning. De, der skulle være der, døde jo og hun måtte tage sin kuffert og kommode og finde sig selv hos en tante i Indre Mission. Men det kunne hun ikke.

29 thoughts on “Ulven og Barnet

  1. Kære Aviaaja
    Jeg har læst din tekst for længe siden og flere gange derefter.
    Der er så utroligt fine levende passager når du fortæller fra barnets synsvinkel. Man bare læser og nyder billederne. Tremmesengen, malingen, mælketænderne, kullene, duften … så mange fine sanseindtryk.
    Men den første sætning har jeg læst mange gange, og jeg snubler hver gang over de kringlede konstruktioner.
    “De vil altid forblive, at være en del af Hannah. Ulven, og barnet i morens liv. Hvordan de 3 var med hinanden da hun var spæd, husker hun ikke,”
    “Forblive at være” (vedblive at være)
    “Barnet i morens liv” virker så tåget på mig, ligesom de andre omskrivninger, du bruger om morens umodenhed. Her ville jeg foretrække, at du var meget mere direkte og mundret.
    “var med hinanden” Havde det med hinanden/sammen? “Var med” er en konstruktion, jeg også snubler over.
    Er enig med Jesper i idéen om at ændre den første sætning til “Hannahs mor var flyttet ind i ulvens domæne.” Det ville give en klar fremdrift lige fra begyndelsen, så man bare må læse videre.

    Men som sagt, bortset fra disse ting, så synes jeg, at din tekst er enormt levende og flydende og så fin fra barnets synsvinkel, som jeg også synes, du skal fastholde.

    Kærlig hilsen
    Marie

    Liked by 1 person

    • Kære Marie

      Jeg sætter stor pris på din kommentar og den måde, du læser teksten på. At du glædes over barnets “stemme” og oplever teksten som flydende og levende, gør mig så glad.

      De sætninger, du nævner … jeg kan godt se, hvad du mener. Men, kan man ikke bruge “Forblive”? Det falder mig så naturligt. Hvis det er direkte forkert, vil jeg selvfølgelig ændre det 😉
      Det med beskrivelsen af moderens umodenhed, vil jeg se om jeg kan finde ud af, at gøre mere direkte. Måske har jeg været for fanget af, at figuren, der inspirerede mig var en kvindekrop med et foster i maven. Sådan delt, i tværsnit, så man kunne se fostret. Figuren har sikkert været brugt i læringsøjemed i biologi.
      Jeg har det straks sværere med, at ændre “var med hinanden”. Fordi, jeg faktisk mener, hvordan de omgik hinanden, behandlede hinanden … mere end, hvordan, de havde det med hinanden. Giver det mening?

      Tak fordi, du blev ved at forsøge, at få din kommentar ind her. Det er værdifuldt for mig. Dine ord er!

      Kh Aviaaja

      Like

      • Kære Aviaaja
        Man kan godt sige “forblive en del af Hannah” men ikke forblive at være. Der hedder det “vedblive at være”.
        Ja, jeg tror, du har været fikseret på, at den figur var sådan. Det fremgår dog ikke af teksten men af en kommentar. Der ville jeg omskrive, og hvis det er dig magtpåliggende, så må du omskrive, så det fremgår, at det er den figur. Dvs det kræver en del omskrivning, hvor figuren og ikke bare tolkningen indgår.
        Det ville være nemmere at omskrive tolkningen. Du har en passage mere: “Ulven og bæreren af barnet” som også virker akavet på mig, og som du ser, er der flere, der har måttet læse flere gange som jeg for at forstå det. De fleste af os har fundet ud af, hvad der menes, men jeg synes stadig ikke det er nødvendigt, og det føles lidt kunstigt.
        Jeg ville aldrig, heller ikke i daglig tale sige at nogen er/var med hinanden. Jeg tror, det er en nyere konstruktion, som jeg nogle gange ser på facebook. Jeg mener stadig, at der er nok andre måder at sige det på. F. eks. kunne du jo skrive “omgikkes hinanden” (ikke omgik hinanden). Det kommer af omgås. Omgik kommer af omgå, som betyder at undgå eller gå uden om hinanden, så der er faktisk en betydningsforskel. Sproget ændrer sig, det ved jeg godt, men ofte til noget mindre præcist. “Behandlede hinanden” er også korrekt men nok lidt for tungt.
        Det jeg mener er, at det er synd, at læseren skal bryde sin hjerne med, hvad der menes, især i forbindelse med moren og hendes umodenhed. Vi får det forklaret til sidst med, at HP mener, at hendes mor, fordi forældrene døde og den indremissionske tante ikke kunne gøre det ud for hverken mor eller far, fordi hun ikke havde nogen evner til at omgås børn. Det synes jeg er helt klart.
        Når din indledningssætning er en, man skal læse flere gange, så ville jeg tilslutte mig Jespers forslag om at ændre den til “Hannah var flyttet ind i ulvens domæne.” Den siger en masse, og så er man i gang. Og at moren ikke flyttede ud igen, fremgår også af, at hun var hjælpeløs og derfor afhængig at far ulv.
        Det, der er så fint i din skrivestil, er dine sansede billeder. Det er lidt svært for mig at pinde ud hvorfor. Egentlig mener jeg, at den stil, som du mester sagtens ville kunne rumme en mening mellem linierne, uden at du behøver de indviklede forklaringer. Og ellers ville jeg som sagt forenkle forklaringerne. Ret beset fremgår det jo ikke af fortællingen, at Hannah har sit billede fra en terapisession. Jeg tror, det er der, du går forkert, fordi du vil have det med ind, uden at det er bearbejdet. Det kunne skrives på mange mange måder, så formuleringen indgik i stilen uden at være terapisprog men Hannas tanker, iagttagelser og fornemmelser. Jeg mener den måde, Hannah selv har oplevet det gennem barndommen og nu, hvor hun fortæller.
        Det ville give et meget bedre billede, end det du giver ud fra figuren.
        Jeg uddyber gerne, hvis det er.

        Kh
        Marie

        Liked by 1 person

      • Af hjertet tak for din grundige og gode kritik, kære Marie.
        Jeg kan virkelig bruge den og skal, som jeg lige har skrevet under “Blå øjne” bare finde mod og overskud til at gå igang med redigeringen. Det summer og fylder, både i tanker og drømme, så jeg har fat i noget vigtigt, der skal skrives – og helst så det også bliver forståeligt at læse for andre.

        Kærligst Aviaaja

        Liked by 1 person

  2. Kære Aviaaja

    Jeg havde problemer med ordgrænsen på 600, svært at udfolde en historie inden for så få ord. Da jeg læste min egen historie igennem tænkte jeg på flere muligheder, fx en enkelt scene med tilbageblik, eller at tage blot en enkelt episode og blæse den op, lade den indeholde noget mere, eller bruge symboler der peger udover. Jeg fornemmer at du, som du også har bemærket i kommentarerne, er stødt på det samme problem. Du har intense detaljer, fx om den afgnavede maling, kullene, en knitrende avis, ikke nemt at samle dem i en enkelt historie. Hannah som barn og den voksne Hannah optræder mellem hinanden.

    En sætning som “Hannahs mor var flyttet ind i ulvens domæne.” kunne bære hele historien hvis den stod først, åh, drama, fare, truet uskyld – alt sammen i en enkelt sætning, læseren forventer sig ALT.

    Du har et meget levende portræt af ulven, faren, måske kunne han være hele historien hvis han fik rum til at folde sig helt ud. Det er her historien hænger sammen. Han er en figur som springer frem for mit blik.

    Jeg snublede over de to første sætninger og forstod dem først ved tredje gennemlæsning. Jeg læste dem efterhånden sådan: “De vil altid forblive en del af Hannah. Faren som ulv, og moren som mere barn end voksen. ”

    Du fortæller i kommentarerne om sandkassegestaltningen af famillien. Det forklarer meget for mig. Der kunne være en rammefortælling med en terapisession… Nok af mine gode ideer (men jeg elsker den sandkasse og figurerne i den).

    KH Jespero

    Liked by 1 person

    • Kære Jespero

      Du har helt ret, mht til begrænsningen på de 600 ord og dit blik for, hvor mange “afsnit” jeg kan dele teksten op i, er virkelig motiverende for mig. Jeg håber meget at have mod til, at gå i dybden og folde alle tre og deres liv ud. Hver for sig og sammen.
      Tak for at give mig åbningssætningen: “Hannahs mor var flyttet ind i ulvens domæne”. Selvfølgelig!
      Din kommentar giver mig lyst og håb om mod til de kommende måneders skriverier. Tusinde tak!

      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  3. Kære Aviaaja

    Det er en rigtig fin historie.
    Først troede jeg, det var et eventyr, og Hannah var født som varulv.
    Men da jeg fik sat teksten sammen ved at læse anden gang, viste den sig at være en rigtig historie fuld af synboler. Dermed står teksten helt klar for mig – om jeg har ret eller uret 🙂 .

    Hovedpersonen tilgiver sin mor og far. Faren var farverig, passede på familien men var opfarende, også voldelig. En hårdtslående patriark, der dominerede familien. Morens indre barn bemandede sig hende i alle vigtige spørgsmål. Deres skænderi strande på et spørgsmål om logik. Moren havde aldrig mødt forældre kærligheden selv.
    Hp var elsket, som forældrene var i stand til at elske, og hun blev banket på plads med et skohorn.
    Der er begivenheder, Hp nævner, som hun ikke kan huske.

    Jeg læser din tekst som en voksens tilgivelse til og forståelse for sine forældre, der ikke formåede at løse forældre opgaven. Også en undren og forsøg på sammenfatning af det der skete.
    Der står rigtig meget, der giver eftertanke.

    Jeg håbe, du vil fortsætte og udvide historien!!
    Tak for en fin og god tekst!

    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

  4. Kære Aviaja, myteskriveren, det mørke som truer harmonien, du skriver så fantasifuldt som et barn husker og den voksne reflekterer, det sidste synes jeg er lidt synd. Hvorfor ikke kun barnets erindringer? Der er meget store spring i tid, faktisk kunne teksten blive til flere historier , så tiderne blev holdt stramt. Jeg ved ikke om du forstår mig , f. eks barnets bid i malingen lugtene og skrammerne på knæene.. så lidt om opvæksten, forskelsbehandlingen, skænderierne og så det sidste afsnit som er reflekterende, det synes jeg er unødvendigt. Dy beskriver så vi ser barnet, oplever barnet og det gør med vanlig gode skriv.
    … Hannah har ikke glemt… hvorfor ikke…. Hannah husker…., småting, småting…
    jeg har ikke nogen forventning om en fortsættelse, det tror jeg ikke oplægget lægger op til, men det står os jo frit for. Jeg synes ikke denne kan stå alene. men dejligt at læse dig igen k h ravnkilde

    Liked by 1 person

    • Kære Ravnkilde
      Ja, jeg forstår dig og er taknemmelig for din vejledning og dine ord.
      Jeg havde et oplæg, noget jeg måtte skrive “på”. Figurerne Ulven og det Indre barn. Jeg havde de 600 ord, at holde mig inden for. Men jeg skulle jo have ladet trangen falde til ro og give tid. Give plads til at lade hver af dem og, måske, siden barnet udfolde sig.
      Jeg ved ikke om de kommende måneder i vores regi´giver mulighed for at gøre noget ved fortællingen. Men ellers vil jeg se, om jeg får mod til bryde teksten op og give den ro og fylde. Det er nogen gange så svært for mig, når først ordene er landet én gang.
      Tak, kære du
      Kh Aviaaja

      Like

  5. Kære Aviaaja

    Et barn der er vokset op hos forældre der aldrig selv er blevet voksne og i stand til at tage vare på deres barn, må blive et vagtsomt barn. Altid opmærksom på forældrenes skiftende humør og de konsekvenser det har. Sådan et barn er Hannah.

    Det meste af din fortælling er uskreven, et eksempel er barnesengen med den manglende maling, her er det læseren der må afgøre med sig selv, hvad det betyder. For mit vedkommende kan jeg digte alverden ind i denne ene lille detalje, og sådan fortsætter din fortælling.

    Hannah husker og Hannah lytter. Lytter til forældrenes fine forædlede fortællinger fra sin barndom, at det ikke forholder sig sådan ved både at Hannah og læseren.

    Det er en rørende historie, jeg får så meget lyst til at vide mere. Hannahs mor får du fortalt lidt om. Hun er meget ung da hun må tage vare på sig selv. Jeg forestiller mig, at hun har villet gribe enhver chance for at komme væk fra den indremissionske tante og her dukker så den smukke charmerende “ulv” op. Jeg tror også at han er meget ung, og at Hannah er årsagen til at de to flytter under samme tag.

    På trods af det du ikke frtæller, er jeg alligevel i stand til at danne mig et billede af relationerne. Jeg gætter på vi skal tilbage til halvtredserne, hvor det ikke var så usædvanligt at man rykkede sammen, i det mindste for en tid.

    Som altid skriver du med en fantastisk indlevelse og respekt for dine karakterer og får dine læsere til at forstå deres tilskyndelse til at gøre som de gør, også når vi ikke opfatter dem som absolut sympatiske. Den opblødning mangler jeg lidt i denne historie, specielt når det drejer sig om “ulven” og hans mor. Jeg håber du fortsætter fortællingen, jeg vil elske at få meget mere at vide om denne lille familie og deres relationer.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Kære Livsglæde

      Hvor er jeg glad for, du kom og læste med. Din indføling og forståelse for min måde at skrive på er meget værdifuld for mig. Af hjertet tak!
      Jeg starter lige fra slutningen af din kommentar. Du har fuldstændig ret og jeg er så glad for, du bemærker, at beskrivelsen af ulven og hans mor er noget enstrenget. Jeg sled med det og kunne ikke “få hul”, få passet ind- og samtidig overholdt antallet af ord, for opgaven. Fordi, selvfølgelig er der årsager, flere farver og kompleksiteter, der spiller ind og som må bredes ud, hvis fortællingen skal blive troværdig – eller i alt fald, mere helstøbt. Jeg håber, det må lykkes. Måske skulle jeg have trukket vejret og startet med at give hver figur deres egen tekst i stedet for, at ville dem alle på én gang … nå men, i bedste fald har jeg her en skabelon for det videre arbejde, hvor kommentarerne er uundværlige krykkestokke.
      Som du måske har læst i min kommentar til m&m herunder, blev ulven og moren med det indre barn til i en sandplaysession. Det var ret vildt at møde dem og skønt,- og svært – at få dem foldet ud i en fortælling.

      Igen tak for din måde at læse på, det giver mig lyst til at fortsætte og forsøge mere.

      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  6. Hej Aviaaja

    Dejlig læsning med masser af spor, så mine tanker farer afsted i et eventyrligt univers, hvor myten om varulven er blevet til en “dyrisk” far og en mor, der beholder sit “indre barn” intakt. Jeg læser ordet “dysfunktionel” i kommentarerne og tænker: måske hvis det er en socialrådgiver fra kommunen, der skal bedømme om familien skal have hjælp, men her i denne sammenhæng vil en “funktionel” familie ikke være særlig spændende at læse om. Det er din familie absolut.
    Det første spor du lægger ud er sengen, der er gnavet fri for maling – skønt billede, som foregriber, hvad der kommer til at ske. Dine helt alternative sanseregistreringer omkring kul og gammeldags brun jod, der svider som bare h…… når det kommer på et sår passer også så fint ind i hele fortællingen. Jeg tror det er disse smertelige sansninger, der gør dine tekster helt specielle. Lidt ligesom en strikket trøje med masser af snoninger og agramanmønstre – helt anderledes at føle på end glatstrikning.
    Du trækker tråde frem til den voksne, der ikke kan indstille sig på den indre missionske spændetrøje, fordi hun er vokset op blandt ulve og lægger en “cliffhanger” ud til sidst. Godt for denne læsers fantasi. Jeg har selv leget med tanken om at skrive en historie med ulven som hovedperson, men den ligger stille lige nu. Myten om varulve er bare så spændende både i film og bøger. Jeg har for et par år siden læst “Levede blandt ulve” en autentisk beretning om en lille jødisk pige, der overlever forfølgelserne under 2.verdenskrig, fordi hun gemmer sig og går gennem Europas skove, hvor en ulveflok beskytter hende.
    Godt du er skrivende igen for du har en helt speciel fortællestemme, jeg nødigt ville være foruden her i DnS. m&m

    Liked by 1 person

    • Kæreste m&m

      Tusinde tak for din særlige læsning af min fortælling. Din indsigt og vinkler åbner sider for mig, jeg ikke selv havde fået øje på – varulven selvfølgelig, med alle dens kvaliteter og forfærdeligheder, myter og spor. Det indre barn, som måske er intakt … men som nok også har hindret Hannahs mor i at blive voksen og i stand til, selv at være mor?

      Det er så spændende for mig fordi, figurerne “ulven” og en “kvindekrop, hvor man kunne se det ufødte barn i maven”, var konkrete figurer, jeg valgte til en sandplaysession i forbindelse med en personaleudviklingsdag, hvor vi skulle lave et sandkassebillede af vores nære relationer. Der var hundrede af figurer at vælge imellem, men de to talte altså til mig.

      Da jeg skrev min fortælling havde jeg disse i tankerne og skrev fiktion, baseret på enkelte levede hændelser i mit liv. Jeg glæder mig til, forhåbentlig, at kunne udvikle historien og balancere den, så den bliver læseværdig og forståelig. Din fine kommentar har givet mig blod på tanden. Både fordi du ikke kun læser det dysfunktionelle og samtidig åbner nye veje.

      Kærlig hilsen Aviaaja
      Ps. jeg har været på besøg hos dig, måske har du set det.

      Liked by 1 person

      • Hov, jeg kan se, du har skrevet på din side samtidig med, jeg skrev her. Hvor er det forunderligt!

        Like

      • I lige måde Aviaaja – en god konstruktiv positiv kommentar er altid dejlig at arbejde videre på – jeg vil absolut vende tilbage til både din og de andres hjælpende ord… og nyder, at vi ikke har længere deadline end vi tidligere har haft i DnS m&m

        Liked by 1 person

  7. Jeg må sige, at det da er en noget barsk historie. Men virkeligheden er jo, eller kan være, barsk.
    Den viser nogle enorme voksensvigt. Og et barns forsøg på at forklare dem. Med sin helt egen barnelogik. Og det er rigtig godt formuleret.
    Men hvem er dog så tumpet at fortælle et barn at farmoderen bedre kunne lide de børn, hun var mormor til. Man må tage sig til hovedet.
    Den sociale elendighed spiller jo ind, om man skal jo ikke være for hårdt dømmende. Og der er også et dejligt familiesammenhold med snak og fortællinger om dengang Hannah var lille.
    Alt i alt mange fine ting puttet ind i en kort tekst.

    Liked by 1 person

    • Kære Per

      Tak for din kommentar til min tekst. Jeg tror at teksten kommer til at fremstå så barsk fordi, der ikke var flere ord at gøre godt med i denne omgang, så bliver det meget massivt. Jo, der er omsorgssvigt – og den har en årsag, som det jo ofte forholder sig. Jeg håber på, at kunne finde anledning til, at skrive videre på fortællingen om Hannah i de kommende måneder og måske folde ud, hvordan vilkårene bag det hele var og hvordan de alle er kommet videre derfra.

      Kh Aviaaja

      Like

  8. Hej Aviaaja (det er et grønlandsk navn, ikke?)
    Du har da en næsten eventyr-agtig måde at skrive på. Og fordi du har det, er der kommet en fantastisk historie ud af noget, som – hvis man skræller ind til benene – vel egentlig er ret tragisk. Far = en ulv, dominerende og enerådende, men charmerende og elsket, når intet kom ham på tværs. Moderen underkuet, men elskede barnet, som hun klamrede sig til og trøstede sig ved. Barnet , der elskede når forældrene sammen med hende mindedes gode stunder.
    Måske forstår jeg ikke helt, hvordan det hele ender? Er det barnet, som søger trøst i Indre Mission? “Men det kunne hun ikke?
    Ellers kan jeg sagtens følge dig, og jeg kan rigtig godt lide fortællingen.
    Du skriver i begyndelsen: “Hvordan de tre var med hinanden, da hun var spæd …” Måske skulle du skrive: “Hvordan de tre havde det med hinanden,. da hun var spæd”.
    Der imod kan jeg godt lide det afsnit, hvor du skriver om farmor/mormor. Sådan, så har du det fortalt. Fint.
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

    • Kære Ella
      Tak for din grundige læsning og spændende kommentar til min tekst.
      Allerførst, jo – Aviaaja er et grønlandsk navn. Jeg er ikke grønlænder, men har boet i Ammassalik distrikt i mange år.
      Jeg kan godt lide, du skriver at jeg har en eventyragtig måde at skrive på. Det er ikke noget, jeg tilsigter – men det er ofte sådan, det kommer til at blive. Måske giver det mulighed for lidt friere fortolkning af fortællingerne?
      Personligt holder jeg meget af ulve, men de er rarest, når de ikke føler sig truet eller klemt, tror jeg. Derfor var det vigtigt for mig også at skrive “elsket”. Jeg ser dem også som hengivne beskyttere af deres flok.
      Jeg kan godt forstå, det er lidt svært at få fat i det med barnet. Jeg spekulerer på, hvorledes jeg skal gøre det tydeligere. Der er dels det “rigtige” barn, Hannah, som er blevet voksen og fortæller noget af sin historie. Og så er der moderens “indre barn”, som hun aldrig rigtig er vokset fra og som har gjort, at hun ikke altid kunne tage vare på Hannah – at det blev omvendt, at Hannah var til for sin mors skyld og ikke omvendt.
      Kærlig hilsen Aviaaja

      Like

  9. Hej Aviaaja,
    Det lyder lovende med din historie. Mange emner ligger og lurer under overfladen. Det har ikke været nemt at være en del af den familie, der lader til
    at være temmelig disharmonisk. Jeg venter spændt på fortsættelsen.
    Mange hilsner Orsleff.

    Liked by 1 person

    • Hej Orsleff
      Tak for din interesse for min tekst og dine ord til den.
      Jeg tror også, der er flere emner, at kigge på og håber, jeg bliver inviteret indenfor i familien igen for at fortsætte fortællingen. Måske er ikke alt disharmonisk.
      Mange hilsner Aviaaja

      Like

  10. Hej Aviaaja,

    Et patchwork af erindringsbilleder. Kalajdoskopisk og noget mystiskt, Jeg har ikke læst om Hanna før og kan derfor være en uindsat læser, men jeg fanget ikke rigtig hvordan relationerne hænger sammen. Måske er det indlysende, hvis dette stykke er en del af en længere tekst. Men jeg kæmper noget med at få Ulven på plads, for ikke at tale om barnet i moderen og dets udvikling. Jeg studser også over en sætning i begyndelsen: ” Hanna er sikker på hun erindrer, hvordan kullene duftede, når solen skinnede varmt på dem på sommerdage, inden viceværten havde fordelt dem og fået dem skovlet ned i de tre huller, som ellers var dækket af betondæksler med et jernhåndtag i midten.” Sætningen er lang med megen information og jeg synes godt den kan klare at blive lidt kortere…. måske helt enkelt til: Hanna erindrer kullenes duft…

    Tak for en malende beskrivelse af hvad jeg opfatter som en “bro”-lejlighed, måske i tredje baggård engang mellem 1940 og 1960’erne?

    khb

    Liked by 1 person

    • Hej Bense

      Tak for din fine og grundige kritik, som jeg vil summe over og se, hvordan jeg konkret kan bruge. Du har givet mig noget at arbejde med.
      Som jeg lige har skrevet til Pia, kan jeg ikke huske tidligere at have skrevet om Hanna – så det “redder” ikke teksten fra uigennemsigtig for dig. Den skulle gerne kunne mærkes og forstås som den er.

      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  11. Hej Aviaaja.

    Dejligt igen at læse en historie fra dit tastatur. og så om Hanna. ja, jeg går ud fra, det er den samme person, som du tidligere har skrevet om og ikke blot en navnelighed?
    Din fortællestil er i hvert fald klart genkendelig 🙂
    Fint og følsomt formidler du den nu voksne Hannas erindringer, så jeg føler, hvordan minderne nu er en del af fortælleren.
    jeg kan så godt lide, at du får nævnt ordet “elsket” blandt de knapt så flatterende ord om faderen. Det gør at det ikke bliver for ensidigt.
    Umiddelbart synes jeg konklussionen omkring moderens indre baby lidt hastig, men måske der gemmer sig noget mellem linierne, jeg endnu ikke helt har set? Vender tilbage til det.
    jeg nød virkelig at læse historien :-), som også er et tidsbillede. Jeg boede også engang hos min farmor – og de børn, farmor var mormor til, kom på besøg.

    Vh. Amanda G alias Pia Lynge Hansen 🙂

    Liked by 1 person

    • Hej Pia.
      Det er simpelhen så pinligt, jeg kan ikke huske min tekst om Hanna fra tidligere? Jeg kunne sagtens have brugt navnet, men kan ikke finde den tekst, du husker, selvom jeg har ledt. Jeg har fået øje på, at jeg ofte bruger pigenavne, der slutter på a. Lisa, Stina, Gerda, Åsa osv.
      Mange tak for din kommentar og jeg er glad for, du genkender min fortællestil. Den vil jeg forsøge at bevare som “min” , selvom jeg ikke helt har gjort det klart, hvad det er, der gør det 🙂
      Jeg er også rigtig glad for, at jeg brugte “elsket”. Det mærker jeg , når jeg genlæser – og lige stopper op.
      Moderens indre baby. Du har så fuldstændig ret. Jeg blev presset på antal ord og måtte afslutte lidt hastigt. Måske skal jeg blot skrive videre på fortællingen i de kommende måneder så teksten kan udfolde sig i naturligt tempo. Jeg ser, hvad jeg kan gøre ved denne …
      Dejligt, du også ser tidsbilledet – og genkender farmor-mormor flerstemmigheden 🙂

      Jeg har læst din fine tekst og kommer på besøg med en kommentar inden længe
      Kh Aviaaja

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s