Aviaajas

Tekster til Den nye Skriveskole … og hvad der ellers måtte komme

Langt hjemmefra

37 kommentarer

Mine overalls med mælkedrengestriber er nyvaskede og sidder perfekt. Jeg er næsten færdig med at pudse mine røde træsko. Jeg bruger læderfedt, det gør dem bløde. Heldigvis er de ikke nye, så bagkappen gnaver ikke mere. Nu mangler jeg kun at finde ud af, hvilken anorak, jeg skal tage på. Det kan godt blive lidt køligt i aften, når vi skal hjem. Jeg beslutter mig for den lilla i batikfarvet lagenlærred. Den bør lige stryges.

Nede fra gården kan jeg høre børn sjippe og selvom nogen i opgangen steger frikadeller, kan jeg mærke duften af solvarm asfalt. Far og mor er i kolonihaven for at vande.

Inde i mit værelse er pickuppen fanget i ridsen på min nye Gasolinplade. Kim Larsen gentager sig selv i én uendelighed ” … var vist nok i 1975, præsid … var vist nok i 1975, præsid … ”

Nå, pyt med den strygning, der stod søndagstøj i invitationen og om søndagen kan jeg godt være lidt krøllet. Jeg drøner ind og løfter først pickuparmen over det kritiske sted men ombestemmer mig og slukker helt for pladespilleren. Snupper violinkassen med det fine brikvævede bånd, jeg har fået sat på, så jeg ikke skal bære kassen i hånden, men kan have den bekvemt på ryggen.

Som det sidste inden jeg går ud af døren, tager jeg bidskinnen ud af munden og lægger den i dåsen ved siden af min seng. Den er helt gal med min kæbe for tiden. Den låser, så jeg bogstavelig talt ikke kan åbne munden. Oftest efter natten, men det sker også, når jeg har spillet meget violin og har koncentreret mig, eller hvis jeg bliver nervøs over noget og ubevidst bider hårdt sammen.

Morten står allerede og venter på mig på perronen, da jeg kommer spænende i sidste øjeblik. Han er godt nok poleret at se på. Vi har ikke været kærester ret længe, og jeg kender ham egentlig ikke så godt. Han er noget ældre end mig, er ud af tandlægefamilie og har lært klassisk violinspil. Det grinte vi meget af i spillemandslauget, men nu kan han næste spille en hel polka uden vibrato.

Jeg blev både glad og stolt og nervøs, da han viste mig invitationen for nogen tid siden. Det var hans studiekammerats forældre, der havde sendt den ud. De ville gerne se alle de ny-udsprungne dyrlæger med ledsager til kandidatfest for deres søn. Ud over angivelse af tid og sted stod der, at festlige indslag var velkomne, og desuden påklædning: Søndagstøj. Jeg besluttede, at jeg ville spille en vals til festen. Jeg er altid mere tryg, når jeg har min violin med.

Morten, der ellers nok plejer at kunne fortælle og lave sjov, er besynderligt tavs hele vejen i toget. Jeg er glad, da vi endelig kan hoppe af på Gentofte station, hvorfra vi skal gå et lille stykke.

Vi ankommer samtidig med nogle andre gæster, som stiger ud af en limousine. De er to par. Mændene er i smoking, begge kvinder er i lange stropløse kjoler. De kigger ned på mig fra deres stilletter, da de giver hånd og præsenterer sig.

”Kom dog indenfor”, lyder det fra den brede havetrappe. En herre slår bydende ud med hånden og jeg følger med Morten. Vi bliver budt en slags skål med champagne. Glasset er fyldt til kanten og idet herren fra før trækker mig i ærmet på anorakken og spørger: ”Hvad er det, De har der … skal De ikke have den af? ” spilder jeg en ordentlig skvat ned over hans bukser. Han lader som ingenting og viser os ind i et rum, der allerede er fyldt med mennesker. En kvinde annoncerer de kvindelige gæsters navne, tildeler os en bordherre og beder os stille op på række, inden hun sætter sig til flyglet og spiller en indmarch. De franske døre slås op, og vi marcherer ind til vores bordpladser.

Dugen er af tykt, bordeauxfarvet fløjl. Tallerkenerne er af sølv. Ind kommer tjenere med fade, hvorfra de serverer tre små stykker brød på vores tallerkener. Hverken min bordherre eller jeg spiser. Han kigger på mig og peger på sin kind ”jeg har tandbyld”. ”Åh”, lykkes det mig at presse ud mellem tænderne.

Reklamer

37 thoughts on “Langt hjemmefra

  1. Kære Aviaaja
    En spurv i tranedans, Hihi.
    Jamen altså. Søndagstøj er det allerfineste tøj, man har. Det må KUN bruges om søndagen. Som barn havde jeg altid en søndagskjole. Når jeg fik noget nyt, lød det altid “Det er en søndagskjole.”
    Jeg studsede meget i din tekst. Stod der virkelig det?
    Det er så rørende med din hp, som gør sig sine egne tanker om hvad søndagstøj er. Og det er Lee-oweralls og røde træsko. Jeg har haft begge dele – både til hverdag, arbejde, søndag og fest. Det var det samme hele vejen igennem.
    Tidsbilleder er helt klart også med det fine, brikvævede bånd. Sådan nogle har jeg lavet nogle stykker af.
    Gud ved, hvor din hp og Morten har mødt hinanden, og hvorfor har Morten ikke advaret hende?
    Godt hun fik bidskinden af! Det hedder altså biDskinde. Jeg har selv en i et glas i køleskabet. Kender bare godt det med kæbeledet. Ikke at kunne åbne munden. Det er værst hos tandlægen.

    De så ned på mig fra deres stiletter – den er forrygende, Hvem har også opfundet dette torturinstrument, som gør kvinder hjælpeløse, så mænd skal støtte dem. Nå, det skriver du ikke noget om.
    Det er ikke sådan at være gæst i Gentofte.

    Jeg kan rigtig godt lide din rørende fortælling, som jeg synes opfylder opgavekravene. Der er mange fine billeder. Tydeligst der hvor hun er ved at klæde om.

    Det mindede mig lidt om dimissionsfesten på seminariet. Min arkitektstuderende kæreste gik aldrig i andet end cowboybukser og en ternet skjorte. Det gør han stadig. Men til den fest skulle drengene være i smoking, og sådan en havde han ikke. Han havde lånt en af en eller andens far, og den var alt for stor 😀

    Kh
    Marie

    Liked by 1 person

    • Nu har jeg også læst kommentarerne og kan se, at jeg ikke fik fat i pointen til sidst. Jeg undrede mig over, hvorfor hun ikke spiste noget. Men forstår nu, at kæben var låst fast. Selv om jeg kender det med kæbeleddet, kom jeg ikke på sporet af, at den låste fast, fordi hun var nervøs, så den pointe missede jeg.
      Synes dog, det er en sjov slutning, hvor der foregår en udligning af forskellene. Når både bordherre og dame ikke kan åbne munden, så er det dog en formildende omstændighed. Dyrlæge eller ej.

      Liked by 1 person

      • Kære Marie
        Jeg har ganske overset, der var kommet flere kommentarer til denne tekst. Det må du undskylde – og du har endda været så dejlig grundig.
        Jeg kunne sagtens forestille mig, du ville være med hele vejen i forhold til hendes påklædning – og det brikvævet bånd 🙂 Og, jeg har heller ingen besvær med at se formig, hvordan din kæreste kunne drukne i en for stor smoking!
        Ja, det er rigtigt med søndagstøj. Jeg husker det særligt fra min fasters, der var gift med den landmand. For dem var søndagstøj meget vigtigt – nok mere end det var i mit hjem.
        Jeg skal selvfølgelig rette det til biDskinne!
        Du skriver et sted, at du undrede dig … var det over, at der stod søndagstøj i invitationen – eller er det andet i min tekst, der ikke giver helt mening?
        Tusinde tak for din fine læsning!
        Kh Aviaaja

        Liked by 1 person

      • Kære Aviaaja
        Måske var det med søndagstøjet en påvirkning fra min mormor. Da jeg blev ældre, holdt jeg op med det.
        Men hvis du husker min fortælling om Miramar fra 50-erne. Så mødtes vi netop der om søndagen, og mine to grandkusiner havde deres fine amerikanske nylonkjoler på og håret blev rullet op hver lørdag aften, og så arrangerede deres mor en række slangekrøller hele vejen rundt. DET var absolut ikke hverdagspåklædning, og det var ikke en landbofamilie, langt fra. Men det var min morfars brors hus, så normerne var gamle.
        Men hold op, hvor jeg misundte dem de kjoler og de slangekrøller. Sådan noget gad min mor bare ikke. hvad mit eget søndagstøj bestod i husker jeg intet om fra den tid.
        Kh
        Marie

        Like

  2. Hej Aviaajas.

    Hvor kunne jeg bare se mig selv i din tekst. Det startede allerede, da hun smider bideskinnen. Nej. Det startede med hendes overalls. For pokker jeg kan ikke gå til en fest, uden at jeg føler mig totalt ved siden af. Hø hø det er morsomt.

    Du skriver jo dejligt. Tak for fornøjelig underholdning.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

  3. Grønlandsk pige til gallafest i træsko. Jeg elsker det. Du fanger pinagtighed perfekt og sjovt og jeg har ingen modhager 🙂

    Liked by 1 person

  4. Kære Aviaaja

    Det var, som altid, en skøn tekst at læse, hvor du får så mange fine detaljer med i kombination med alle sanserne. Og kontrasterne er der i den grad også; lige efter opgaven, vil jeg mene. Din HP er i sandhed kommet langt hjemmefra, og søndagstøj er vist noget, der tolkes meget forskelligt afhængigt af i hvilke kredse man kommer i.

    Tager jeg fejl, når jeg gætter på at forholdet mellem Morten og din HP ikke varer ved? (Jeg synes han er lidt fej, ham Morten. For hvis han er så misfornøjet med din HPs påklædning kunne han vel have advaret hende, før de ankom.)

    Begge miljøer er skildret klokkerent. Og så er det flot beskrevet, det der med at gå helt galt i byen – en fornemmelse vi sikkert alle kan relatere os til i større eller mindre grad. Jeg fik i alle fald ondt af din HP, men synes også hun er frisk, da hun holder fanen højt. Og heldigvis får hun ikke for alvor en kold skulder.

    Ren nydelse at læse.

    K.H. Nana

    Liked by 1 person

    • Kære Nana
      Dine gode ord, gør mig både glad og stolt!
      Forholdet varede ikke ret meget længere, han var for sgu for slap!
      Jeg er særlig glad over, at miljøbeskrivelserne fungerer. De er jo ret bærende for forståelse af teksten.
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  5. Hej Aviaaja

    En hel polka uden vibrato? Men så må man nok lige sige, at vibratoen indfinder sig. Stakkels Peter må vist med Morten hjem, så tandlægefamilien kan vise, hvad de duer til. Heldigvis tror jeg ikke, violinpigen her stiller træskoene. I stedet giver hun den en på tekstfiolen, med herlig sordin. Fin stemning og god sproglig præcision.

    Liked by 1 person

  6. Hej Aviaaja.

    Jeg skal da lige love for her er kontrast.
    Jeg kan rigtig godt lide den søde, unge pige, jeg møder her i teksten, og du viser så fint at vi er noget tilbage i tid. (halvfjerserne?)
    Og jeg kender godt det med at være “forkert” klædt på.
    Egentlig prøver værtsparret og de andre gæster vist at være venlige/overbærende, men de ved vist ikke helt, hvordan de skal gebærde sig. og dråben er så, at bordherren har tandbyld. Den stakkel.
    Du fremstiller det rigtig fint og lidt underspillet.
    Det virker godt med de mange detaljerede beskrivelser.
    Jeg nød teksten. Ønsker næsten jeg selv havde fundet på at skrive om en af de gange, jeg valgte anderledes påklædning end de øvrige 😉

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

    • Hej Amanda
      Ja, det er i halvfjerserne 🙂 Dejligt, du kan lide den underspillede og detaljerede skrivemåde, som du ser her i teksten. Tak skal du have, for alle gode ord. De er nu skønne at få!
      Kh Aviaaja

      Like

  7. Kære Aviaaja

    Jeg kommer lige listende, uindbudt og i det forkerte tøj. Skal prøve at lade være med at spilde ned ad nogens fine tøj. Vil bare lige hviske dig i øret at mælkedrengestribet er meget smukkere end stropkjoler og finpudsede manerer, og hvor ville jeg ønske at jeg kunne høre din violin, for hvis bare den har en brøkdel af din sproglige klangbund, så er den gudesmuk.

    Jeg vil slet ikke gå på jagt efter sproglige detaljer, jeg har bare nydt din fortælling. Eller nydt er måske ikke det rigtige, for jeg fik ondt i maven længe før du strammede kæbemusklerne. Jeg kender så godt fornemmelsen af at være forkert og tænker bare: Hvor var lige det menneske som kunne se dig og din violin og vide at her kom noget ganske særligt. Måske godt du slap ud i tide. Spillemandslauget – det var nok et mere menneskekærligt sted.

    Som sædvanlig en beskrivelse med stor føling for det lille menneskesind. Tak for at jeg fik lov til at blive hængende og læse med.

    kh dorte

    NB Så faldt mine øjne alligevel på en lille detalje: Dugen er af tyk bordeauxfarvet fløjl. Tænker det må være tykt fløjl, måske så bare med et opremsningskomma efter tykt. Slår lige op i ordbogen, den siger at det både kan hedde en og et fløjl, så du kan sagtens have ret. Og så vigtigt er det vel heller ikke. 😉

    Like

    • Kæreste Dorte

      Jeg elsker, når mennesker dukker op uanmeldt. Særligt når det er en, som dig. Du er så velkommen, uanset påklædning!
      Jeg er jo glad for, at kunne skrive anspændtheden ind, så du som læser får ondt i maven, forstå mig ret. Derved fortæller du mig, at du også læser det, der står mellem linjerne og så kan jeg ikke ønske mere.

      Tak for dine rigtig gode og varme ord! Og forresten, det med det tykke fløjl … jeg havde først skrevet tykt fløjl, fordi det faldt min mest naturligt … jeg retter det sørme tilbage igen. Tak Dorte!

      Kh Aviaaja
      Ps. Skriver du stadig på din blog? Vil du sende mig et link til den?

      Liked by 1 person

      • Kære Dorte, jeg kommer lige igen for at fortælle, at jeg jo selvfølgelig kom ind på din blog ved at trykke på dit navn 🙂 Men ingen nyere tekster?

        Liked by 1 person

      • Kære Aviaaja.

        Det er rigtig nok, der er ikke lagt nye tekster på bloggen, siden vi blev smidt ud, men det er nu ikke fordi jeg har været doven. Vi fandt jo bare ud af at vi ikke ville holde op med at skrive, selv om Carsten smækkede døren til DnS i. Så blev vi nødt til at gøre noget andet og lavede DnS’s debatside om til et skrivested. Vi omdøbte det til forfatterklassen.dk, og så har vi ellers skrevet hver uge lige siden. Nogle gange korte tekster, nogle gange breder vi en opgave ud over tre uger så vi kan skrive lidt længere tekster. forfatterklassen.dk er helt lukket, og i starten tænkte jeg at jeg jo bare kunne lægge teksterne derfra ind på bloggen Jeg har nu ikke gjort det endnu, for bloggen er ret åben, og det passer mig egentlig godt at teksterne ikke er offentligt tilgængelige. Det giver en vis frihed at skrive noget der kun ses af medlemmerne. Men du er jo allerede medlem, så det vil glæde mig meget om du en dag får tid til at kigge ind til os. Teksterne ligger under opgaver, og ved de tredelte opgaver er det så nok at kigge på den sidste del hvor alle tre dele ligger.

        Det at skrive kontinuerligt og blive holdt til ilden uge efter uge er en rigtig god udfordring. Man kan sagtens holde fri i en periode, men det er godt at muligheden findes. Jeg ville gerne sige at jeg er blevet meget dygtigere af at få al den træning, men det er vist at love for meget. Til gengæld tror jeg nok at jeg er blevet bedre til at skrive mere forskellige tekster.

        Der er især en enkelt lille tekst som jeg tror du vil kunne forstå, selv om den er lidt spøjs. Det er en tekst jeg har kaldt “En udstilling i tomhed”. hvor jeg har taget min hp med på en udstilling af performancekunst. Den ligger i opgave 13, hvor 1. del er skrevet i 1. personsfortæller og 2. del er den samme tekst, bare skrevet i 3. personsfortæller med indresyn. 3. del fik jeg ikke skrevet, dels fordi jeg nok var kommet til at lave en slutning, dels fordi vi skulle af sted på rejse til Ukraine for at besøge vores udstationerede datter i Kiev. Det var to meget modsatrettede ting som jeg altså ikke kunne rumme i mit sølle hoved.

        Og tusind tak fordi du spørger til mine tekster. Hvor er det dejligt at mærke også din interesse.

        kh dorte

        Like

  8. Hej Aviaaja
    Åh men dog, stakkels pige. Som læser krummer man tæer, længe før HP gør. Det er skønt skrevet, og man fatter sympati for HP ganske tidligt i fortællingen.

    Jeg kan se, at MOH og Else har haft fat i et par grammatiske smuttere. Jeg vil lige nævne endnu et par, som jeg selv faldt over.

    “Vi har ikke været kærester ret længe (indsæt komma) og jeg kender ham egentlig ikke så godt.”
    “Jeg besluttede (indsæt komma) at jeg ville spille en vals til festen.”
    “De kigger ned på mig fra deres stilletter (indsæt komma) da de giver hånd og præsenterer sig.”
    “Dugen er af tykt bordeauxfarvet fløjl.” Her er et t for meget i “tyk af bordeauxfarvet fløjl”.

    Foruden smutterne, er det altså et rigtig skønt sprog, du skriver i. Du skriver med en rolighed, der får læseren til at flyde med, og som samtidig gør det udholdeligt, at handlingen er så pinlig.
    Skøn opgavebesvarelse!

    God søndag,
    Nielsdatter

    Liked by 1 person

    • Kære Nielsdatter
      Åh, tak for dine gode ord om at flyde med og holde ud og, ikke mindst, din sympati for pigen! Jeg kender hende ret så godt, kan jeg betro dig.
      Også tak for at pege på manglende kommaer og deslige – kommasætning er ikke min stærke side.
      Vi ses hos dig
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  9. Åh så forfærdelig en situation pigen er kommet i, men det virker ikke helt som om hun selv oplever det som sådan. Historien er fortalt set fra pigens synsvinkel, men også lidt som den alvidende 3. persons fortæller, synes jeg.
    Jeg havde noteret mig et par sproglige ting, men de er allerede kommenteret på, bortset far denne om kolonihaven hvor de vander urtehaven, Det virker lidt tungt med de 2 gange “haven”. Jeg ville skrive “vande grøntsagerne” eller bare “vande.”
    Så en lille petitesse: du mangler et ‘r’ i næstsidste afsnit i “annoncere”.
    Men tak for dejlig læsning.
    mvh elsems

    Liked by 1 person

    • Kære Else
      Hun oplevede situationen som meget anspændt og derfor satte hendes kæbe sig fast, da de skulle til bords.
      Synsvinklerne har jeg ikke ret godt styr på – spændende at du fortæller mig, hvordan du oplever dem.
      Jeg tænkte godt på det med haven og urtehaven, måske retter jeg det. Tak for gode ord, dine forslag og for at gøre opmærksom på det r, som er undsluppet.
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  10. Hej Aviaaja

    Skøn beskrivelse af hps fine søndagstøj. Selv træskoene er pudsede og skinner om kap med batikken på anorakken og striberne på bukserne. Kom til at tænke grønlandsk nationaldragt, da jeg læste det. Stropløse selskabstuber og stiletter, jeg kan godt forså Morten er lidt tavs, for det sidder han jo og ved. Det er virkelig en god kontrast du få sat op i beskrivelsen af påklædningen. Klæder skaber folk siger man. Tandbyld og tandlægefamilie – det er god humor.

    Kan se i kommentarerne, at I har debatteret grammatik. Nu ved jeg ikke om du har rettet i din oprindelige udgave, men jeg bemærkede det egentlig ikke i min egen gennemlæsning

    kh mille

    Liked by 1 person

    • Hej Mille
      Tusinde tak for din læsning og dine ord til teksten. Ja, klæder skaber folk. Det blev meget tydeligt for den unge pige, den dag. Og hun følte sig ellers så fin og godt tilpas … lige ind til …
      Vi ses hos dig!
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  11. Hej Aviaaja

    Du har virkelig fået sat kontrasterne op. Jeg grinede hen ad vejen. Hvor meget notits HP tager af situationen er lidt uklart, men læseren er helt med på det usædvanlige. Du maler HP meget levende frem med hendes træsko, der skal pudses og anorakken, der ikke bliver strøget alligevel – for det er vel søndag. Violinkassen over skulderen – og så af sted – ha ha.
    Hun er en spurv i tranedans. Selskabet er et af de ekstremt fornemme. Heldigt for hende at bordherren har en tandbyld. Eller er det noget, han forestiller hende, fordi han føler med hende 🙂 ? Det kan også være, hun har en lidelsesfælde.

    Men søndagstøj? Personligt ville jeg ikke vide, hvad søndagstøj indebar. Skal man i skoven eller skal man spise indendørs? Eller er det ren afslapningstøj, som din HP opfatter det? Godt hun huskede at lægge bideskinnen fra sig.
    Jeg kan godt lide din figur!
    Dejlig løsning på opgaven. Tak for god læsning!

    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

    • Kære Anne

      Det glæder mig overordentligt meget, du godt kan lide min figur. Jeg har nemlig et helt nært forhold til hende 😉
      Det var en pine at komme så langt som til at give alt fanden i vold, finde anorak og violin, under påskud af at skulle på toilettet, og så bare skynde sig afsted. Bordherren havde vitterligt en tandbyld – og min kæbe satte sig i nervøsitet. Sikke et par!
      Nu er det så mange år siden, at det groteske i situationen er morsomt at tænke tilbage på og hvor er det skønt for mig at vide, teksten har fået dig til at grine!
      Tak for dine ord.

      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  12. Kære Aviaaja

    Heller ikke jeg ville tænke, lang stropløs kjole eller smoking, hvis der på invitationen stod ‘søndagstøj.’ Så jeg ville også være ‘fejlplaceret’ i dette selskab.

    Stakkels pige, hun gennemskuer heller ikke, at allerede Morten, er opmærksom på hendes ‘fejlagtige’ påklædning og sikkert lidt flov. Hvorfor fan.. siger han ingenting?

    Situationen er genkendelig, og som du skriver den her, meget tydelig. Modsætningerne kunne stort set ikke være tydeligere. Og hendes bordherre med tandbylden, mon det er sandt, eller faker han bare, for at slippe for konversationen.

    Fortællingen slutter på et tidspunkt, hvor der er flere muligheder for fortsættelse, men dem må jeg selv digte mig til.

    Der hvor du skriver ‘snupper violinkassen og tager den over hovedet.’ får jeg et forkert billede, men forstår hvad du mener, når jeg læser videre. Jeg tror faktisk at ‘og tager den over hovedet’ kan undværes, netop fordi du forklarer bagefter.

    Tak for fortællingen, jeg tror vi alle kender en lignende situation.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Kære Livsglæde

      Tak for din medfølelse og gode læsning. Morten er et skvat og måske, kender han heller ikke sin studiekammerats hjemmebane og bliver alligevel overrumplet.
      Jeg kan betro dig, bordherren havde tandbyld. Jeg så selv hans kind ; ) Og pigens kæbe, der var bidt uhjælpeligt sammen … kan du forestille dig et par!?

      Du har ret i det med violinkassen, jeg vil rettet det. Tak for din vejledning.

      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  13. Hej Aviaaja.
    Det her er en rigtig god historie. Hp føler sig helt udenfor, Hun er ikke vant til det finere selskab, og Morten har ikke sat hende ind i, hvad mennesker hun skal møde. Morten er skide flov over hende. Derfor får han en, sikkert forloren, tandbyld, Han vil gerne forlade selskabet.
    Jeg var godt underholdt.
    Kh Marli.

    Liked by 1 person

    • Hej Marli.
      Dejligt at du har kunnet lide teksten. Du har ret, Morten kunne godt have advaret hende. Men måske kendte han ikke, for alvor, selv sin studiekammerats hjemmebane?
      Det er ikke Morten, der har tandbyld. Det er pigens bordherre.
      Kh Aviaaja

      Like

  14. Hej
    Hun er virkelig ude på et sidespor, fuldstændig overladt til en kedelig dyrlæge, som ikke har forstået at han er nødt til at guide hende. Stakkels pigebarn. Det er noget alle kvinder kender, at være underdressed/overdressed. Jeg er sikker på at hun tager kegele med violinen, det kan kvinderne i stilletterne ikke hamle op med. Nåh nej, det er jo spillemandsmusik, så der vil hun falde fuldstændig udenfor igen. Jeg kan forestille mig at de høfligt klapper.
    Rent tekstmæssigt kan jeg godt li’ flowet i historien, underspillet.
    Hilsen
    Anne

    Liked by 1 person

    • Hej Anne
      Tak for din medfølelse med pigen. Jeg kan fortælle dig, at hun – under påskud af at skulle på toilettet – fandt sin anorak og sin violin og vejen til S-toget. Kæresten spillede hun sammen med nogle år endnu, uden kæresteri.
      Tak for flow og underspillet. Det gør mig stolt.
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  15. Jeg hæfter mig ved din gode skildring af kontrasten mellem hendes søndagstøj og invitationens forventning til søndagstøj. Gæsterne, der kigger ned på hende. Hun fremstilles som en hund i et spil kegler.
    Kæresten kunne jo godt have vejledt hende en smule. Have fortalt hende noget om spillereglerne i det fine selskab.
    Der står intet om, at Morten er hendes bordherre. Jeg læser det sådan, at en anden er det.
    Du skaber en fortættet stemning af at være det forkerte sted på en forkert måde, og jeg synes, at det er du god til.

    Liked by 1 person

    • Hej Finn
      Det glæder mig, du hæfter dig ved søndagstøjs-problematikken. Den skulle nemlig gerne være bærende for fortællingen.
      Jeg synes også godt han kunne have været en bedre ven, men måske var han heller ikke helt selv klar over, hvor fornemt det var.
      Morten er ikke bordherren, det har du ret i.
      Tak for din læsning!
      Kh Aviaaja

      Like

  16. Kære Aviaaja!

    Ja, hun er sandelig kommet “langt hjemmefra”, den violin-spillende unge dame 🙂

    Det er en dejlig fortælling om forventning, tvivl og forløsning. Jeg når naturligvis at tænke alt muligt om, hvordan hp vil blive modtaget i det “fine” selskab under læsningen – heldigvis går det rigtig godt.
    Jeg nyder, at du lader “bedste-borgerne” være rummelige og åbne – super!

    Mit grammatiske øje faldt over den der overall i indledningen.
    Jeg ved, at det hedder “en overall” (og altså “min” og “nyvasket”) eller “overalls” (og altså “mine” og nyvaskede”).
    Faktisk var jeg en tur omkring sproget.dk for at finde ud af, hvad det rigtige er, men det fremgår ikke tydeligt.
    Omvendt, hvis man siger “mine bukser”, så ville man jo også sige “nyvaskede”, eller “min buks” som så ville være “nyvasket” …

    Samme problematik stødte jeg på her : “… batikfarvede lagenlærred…” – det bør vel være “batikfarvet”, da stoffet refererer til anorakken?

    Nå, det er jo langt nede i navlepilleriet – resten af teksten bæres af dit milde og afdæmpede sprog, som jeg så godt kan lide.

    Tak for en tur til det fløjsdækkede middagsbord med sølvtallerkner – så synd, at Morten har fået en tandbyld 😦

    KH
    MOH

    Liked by 1 person

    • Kære Maybritt

      Tak for gode ord, dem holder jeg af 😉
      Og mange, tak for navlepilleriet også! Jeg vil gå teksten igennem, andre er også faldet over noget, kan jeg se. Den der med overall … jeg var rigtig meget i tvivl, men mit øre hører som dit, så jeg vil rettet det.

      Ps. Det var ikke Morten, der havde tandbyld. Det var Peter (udtalt Piiiter). Jeg ved det, for jeg var der selv 😀

      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s