Aviaajas

Tekster til Den nye Skriveskole … og hvad der ellers måtte komme

“I Say a Little Prayer”

24 kommentarer

Astrid vågner ved, at lighteren glider ud af hendes hånd og rammer gulvet med et smæld. Hun rækker ned efter den og må vende sig lidt på den smalle plyssofa for at kunne nå. Liggende med hovedet vendt mod gulvet, samler hun lighteren op. Det er en Ronson, det er der ingen tvivl om. Hendes morbror har en magen til. Denne er bare gylden og ser ud til at være ny, eller flittigt pudset. Den har tyngde og ligger godt i hånden. Hun lader tommelfingeren glide ned over rillerne på siden, inden lighteren lægger sig tilrette, så hun uden besvær kan trykke tændingen ned og en flamme lyser op. Duften af gas i et kort øjeblik … Åh, hans blik, da han tændte den første cigaret for hende i aftes.

Bordene er tomme, men røgen ligger stadig tæt i rummet, selvom bagdøren, højst sandsynligt, står på vid gab ud mod morgengryet og solsortesangen. Hun får øje på sin ene sorte stilet, der ligger alene tilbage på dansegulvet midt i lokalet. Hun kan lige skimte skoens hæl gennem bord- og stoleben. Gad vide, hvor den anden er.

Hun kommer på højkant og sætter kjolens skulderstrop på plads med en glidende bevægelse. Et øjeblik er det som om, alting går i et. Dansegulvets kobber, sofaens røde plys, kjolens blanke stof og hendes røde negle. Selv røgen farves rødlig af spotlightet over scenen.

Musikerne er ved at pakke deres instrumenter sammen. De har alle løsnet deres slips, og de røde seler hænger ned langs siden hos et par stykker af dem. De var et stort orkester i aften. Tre blæsere og en percussionist fra Cuba havde været med som gæstemusikere og løftet musikken til en eksplosion af varme vinde og sorgløst, uendeligt liv. Da hun havde sunget sit sidste sæt, var de fortsat med at spille og for første gang i umindelige tider, havde hun kunnet danse og more sig.

– Godmorgen, min blomst. Jeg antager sjusserne flød gavmildt. Du har lidt savl på hagen. Gustav bag baren gnider sin hage på højre side, og hun gør, reflektorisk, det sammen, hvilket får ham til at grine højt. – Du er nem at snøre. Han holder glasset op mod lyset, inden han igen polerer på det med viskestykket. Det gentager sig et par gange før glasset får lov at glide ind i holderen over disken. Han må op på tå for at nå, og hver gang falder en tot af håret frem i panden på ham. Ingen bryldcreme er i stand til at holde det på plads. Hun har set det gentage sig nat efter nat, kender hans bevægelse når han kører fingrene gennem håret for at få det til at sidde igen.

Astrid kommer på benene og lister uden om nogle sjatter hen til baren.

– Hvis jeg ikke måtte lyve, ville jeg sige, jeg elskede dig, stump. Hun sender et fingerkys mod Gustav inden hun hopper op på barstolen og tager i mod den kop kaffe, han rækker frem mod hende. – Jeg har aldrig set ham her før, har du? Har du Gustav, svar mig nu! Jeg fik ikke engang hans navn. Det var uden betydning. Jeg følte mig så smuk, speciel. Bare den måde han lyttede på og fik mig til at fortælle. Hans øjne, hans manérer. Så du, hvor han kunne danse?

– Et ægte kys for det jeg har i hånden? Gustav vinker med en lap papir. En herre har mistet sin Ronson lighter og bad os kontakte ham på dette telefonnummer, hvis vi finder den.

Reklamer

24 thoughts on ““I Say a Little Prayer”

  1. Hej Aviaaja.

    Skøn tekst. Farverig og fuld af liv. Tilbegeblik og drømmen om fremtiden. Måske en lykkelig en af slagsen endda. 🙂 Smukt opbygget og jeg fik et glimt af røde seler, rodet, ja endda klistret dansegulv og glassene der bliver holdt op imod lyset. Flot.

    Kh Uhrskov

    Like

  2. Kære Aviaaja.

    Din flotte fortællestil hæver den måske lidt banale historie til en spændende og interessant læseoplevelse.
    Der er så mange detaljer. så meget rødt 😉
    Din tekst skal læses langsomt. Jeg skulle i hvert fald læse den omhyggeligt. Have hvert ord med.
    Dialogen tenderer en anelse mod ar være informationer til læseren, synes jeg. (måske farvet af en kommentar, jeg selv har modtaget)
    I sin helhed er det en skøn tekst.

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

    • Kære Amanda
      Tusinde tak for din gode læsning og fine ord, til min tekst. Også de kritiske, i forhold til dialogen. Det vil jeg helt sikkert kigge på – og gid jeg kunne se, med I andres øjne, udefra 😉
      Ja, der er meget rødt … måske skulle selerne have været blå eller grønne … røde passer bare bedst i forhold til mit billede af musikere.
      Jeg er glad for at du skriver det med at læse langsomt. Det ville jeg selv have foreslået, hvis teksten ikke gav mening for læserne. Jeg synes nemlig. der ligger mange informationer “gemt”, som kun kommer med, hvis læsetempoet er lavt.
      Jeg kommer på besøg hos dig snart igen. Har læst, men det kan du jo ikke vide 😀
      Kh Aviaaja

      Like

  3. Hvor er det en flot fortælling. Du beskriver både miljø, personer og stemninger, så jeg føler at jeg er der selv. Hun er den lidt afdankede sangerinde på det ydmyge etablissement. Der ryges, danses og drikkes tæt, mens hun synger bl.a. “I say a little prayer for you”. Hun falder for den fremmede med lighteren og han ser hende og tager hende alvorligt. Jeg tænker dette er sen nat – tidlig morgen, hvor der ryddes op og pakkes sammen. Derfor tænker jeg, at du i starten kunne skrive: “..da han tændte den første cigaret for hende denne aften” – og så fortsætte “Nu er bordene tomme….” Så er jeg som læser slet ikke i tvivl rent tidsmæssigt. Men sikke flot du fortæller. Whauw!
    Kh Else

    Liked by 1 person

  4. Hej Aviaaja

    Skøn tekst! Jargonen, miljøet og stemningen er ramt lige på kornet. For en gangs skyld har hun haft mulighed for at slå sig lidt løs og feste som de andre gæster på natklubben. Hun har sikkert fået lidt for meget at drikke. Men inden det skete og før hun ramte sofaen møder hun manden, som hun meget gerne vil møde igen. Han efterlader ligtheren, udelukkende med det formål, at kunne komme i forbindelse med hende igen.
    En lækker lille tekst med en dejlig happy ending 🙂

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Kære Livsglæde
      Du læser teksten præcis, som jeg har villet fortællingen. Det er egentlig ret rart 🙂 Som du måske har set i andre kommentarer er det ikke helt tydeligt. Tusinde tak for dine ord!
      Kh Aviaaja

      Like

  5. Kære Aviaaja
    Mange mærkelige tanker gik gennem mig under læsningen af din tekst. Hvorfor ligger hun på gulvet i en bæverding? Hvorfor har hun været uden bevidsthed. Hvad er der foregået. Det er for mig en meget ubehagelig situation,der skitseres. Jeg får tanker om voldtægt. Og så viser det sig pludselig at fortællingens “hun” føler det som en lykkelig oplevelse. At hun gerne vil være sammen med denne mand igen, der har bragt hende i denne situation.

    For en gang skyld forstår jeg ikke helt dit indhold og dit sigte, kære Aviaaja. Andet end at mennesket er en besynderlig skabning. Man aner mange kommende ydmygelser, som din hovedperson skal igennem med sin nye kærlighed.. Derfor fylder historien mig med tristesse.
    Men som altid: Du fortæller bragende godt. Ellers ville jeg jo slet ikke blive påvirket af din tekst.
    Kh
    Nina

    Liked by 1 person

    • Kære Nina
      Tak for din læsning, og din kommentar!
      Jamen, jeg har slet ikke villet noget “ondt” denne gang? Kunne jeg lokke dig til at læse teksten langsomt og måske lægge mærke til de “positive spor” jeg prøver at lægge ind.
      Kh Aviaaja

      Like

  6. Jeg ved ikke om det ødelægger læsningen, men jeg sidder med en følelse af at det er sørgeligt, hun er bare blevet brugt som fornøjelse denne nat, hvor det måske er meningen jeg skal sidde med en forventningsglæde om at han har været lige så betaget som hun og ønsker kontakt. Så ja, hvis jeg ikke oplever det teksten lægger op til, så måske, Men Aviaja, vi er så gamle saxovenner, så du tager mine kommentarer på den gode måde. OK ?

    Like

    • Kæreste Ina, jeg søger og leder efter, hvor jeg “går galt” i skrivningen, der gør, at teksten ikke står klart for dig, på den måde jeg har tænkt. Det gør jeg jo fordi, jeg har tillid til dig og fordi, jeg suger dine kommentarer til mig og gerne vil lære. Jeg kunne have “nøjes” med at labbe din første kommentar i mig i stedet for at spørge ind til “flad”, hvor du jo henviser til tekstens handling og ikke min skrivning. Stop aldrig med at fortælle mig, vel!?
      KH Aviaaja
      PS. Marie E og Livsglæde har læst teksten, som jeg har tænkt. Kan du se, hvad de ser? Han ønsker i den grad også kontakt, ellers ville han ikke have efterladt lighter og telefonnummer.

      Like

      • kæreste, jeg kan ikke pege på et sted i teksten. Jeg tror derimod det er et problem hos mig. Måske er jeg i et humør der ikke har lyst til at det skal ende godt. Lidt interessant faktisk. Hvordan kan det være at ikke alle oplever den positivt, det er måske ikke tekstens skyld, men læserens. Der tror jeg forklaringen ligger. Jeg er tit lidt depressiv tænkende og måske præger det mine læseoplevelser. Hvem ved.

        Liked by 1 person

  7. Kære Aviaaja
    Sikken da en tekst, du har begået! Først bagefter måtte jeg for en ordens skyld tjekke opgavepunkterne, og dem har du jo på plads.
    Jeg er vild med den, den er anderledes, og hvor har du det da fra? Der er så meget stemning, at jeg bliver hensat, ikke bare til Bolt med glasset, men til min egen ungdom, de vilde fester, Vestergade 98 eller Tagskægget eller tilsvarende et andet sted i en anden by. Til film og romaner. Uhh, det er godt!
    Hp er sangerinden, har jeg forstået det rigtigt? Og hun synger i det band hver aften på det spillested.
    Jeg har altså ikke andet end lovord, som jeg ikke rigtig kan udtrykke.
    Og romantikken er på plads. Han efterlader lighteren, da hun er faldet i søvn, og han må være ret sikker på, at hun finder den der på gulvet, hvor han tilfældigvis har tabt den. Happy ending eller en fortsættelse?
    Eneste anke. Næstsidste afsnit. Hvad er direkte tale, og hvad er tanker??

    Kærlig hilsen
    Marie

    Like

    • Øh, titlen? Udtrykker den hendes ønske?
      Og så et PS. Nu ved jeg, hvad jeg føler mig hensat til. Berlin i 70-erne 🙂

      Like

      • Titlen er fra en sang Aretha Franklin sang … måske skulle jeg have valgt et nummer fra 30érne, det havde muligvis passet bedre til stemningen 🙂
        Du spurgte, hvor jeg havde inspirationen fra … det er rigtig sjovt, du nævner Berlin i 70-erne. Jeg var på en restaurant i Moskva i 80érne i forbindelse med det store projekt “Next Stop”. Jeg var der midt på dagen, til frokost, men følte mig hensat til en anden verden, i en anden tid. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg fornemmede nattelivet udspille sig der. De røde sofaer, dansegulvet, scenen … og så var der iøvrigt store krystallamper i loftet, og lange draperede velourgardiner – også dybtrøde 🙂

        Liked by 1 person

    • Kære Marie
      Det er fantastisk for mig, at du fanger teksten lige som den er tænkt! Ja, hun er sangerinde og synger med orkestret hver aften. Denne aften, hvor der er gæstemusikere, bliver der mulighed for, at hun kan holde lidt fri og more sig – og møder så denne særlige mand.
      Hun holder lighteren i hånden, da han går – og han lader hende …
      Jeg havde problemer med næstsidste afsnit, som du bemærker. Det hele er direkte tale … jeg må kigge på det igen.
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  8. Jeg mener flad på den måde at hun må blive voldsomt skuffet, lighteren er vigtigere end hende. flad er nok ikke det rigtige ord, måske tomme, nej jeg har ikke det rigtige ord. jeg mener stemningen bygger op til et følelsesmæssigt klimax og så…..forstår du hvad jeg mener?

    Liked by 1 person

  9. Hej Aviaajas, En virkelig god historier med masser af detaljer fra den virkelige verden, lækre detaljer! Og stemning! Man kunne fornemme hvor fantastisk og eventyrlig aften det havde været. En lille bitte ting forvirrede mig: er det næste dag eller samme aften?
    sætningen ” tændte den første cigaret for hende i aften” skulle der have stået aftes?
    Jeg er vild med det røde i det hele, næsten erotisk:-)
    Hilsen
    Anne

    Liked by 1 person

    • Kære Anne
      Tak for den meget positive kommentar og din læsning. Det glæder mig særligt, du nævner stemningen. Den gjorde jeg mig umage for at forsøge, at få frem. Erotisk har jeg ikke selv tænkt, men sanseligt – eksotisk, måske : )
      Jeg kan godt forstå, din forvirring over aften/aftes. Jeg tror jeg retter det. Min mening er at det nu er tidlig morgen efter en lang aften/nat.
      Kh Aviaaja

      Like

  10. Kære Aviaja Dejligt at læse dig. Du sætter scenen krystalkalrt, Forventningen og så den “flade” slutning. jeg føler med hende, Jeg har absolut ingen ting at kritisere, jeg synes bestemt du har løst opgaven til punkt og prikke. Du er, som altid, værd at læse. Det er så rart med fortællinger, hvor man ikke skal gætte sig frem, hvor det vigtigste er at formidle følelser, så fint. Hilsner ina

    Liked by 1 person

    • Kære Ina
      Dine ord betyder meget for mig! Når du skriver sådan ved jeg, at teksten er kommet i mål og det glæder mig.
      Hvis du har tid, vil du så uddybe for mig, hvad du mener med den “flade” slutning. Jeg tænker slutningen rækker fremad, der er mulighed for, hun kan møde ham igen.
      Kh Aviaaja

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s