Aviaajas

Tekster til Den nye Skriveskole … og hvad der ellers måtte komme

Rødt på hvidt

24 kommentarer

Nu kommer det, nu siger han det, han IKKE skal sige. Hun ser, hvordan han trækker luft ind gennem næsen og lader blikket løbe bordet rundt for at lade det hvile på et punkt lige over hende. Han rækker ud efter sit glas.

Tænk, at han alligevel kunne tale så meget, så længe, uden at sige en skid.  Det er lige før hun drister sig til at råbe RESPEKT. Han hader det ord, når det kommer fra hende.

– Du aner INTET om, hvad respekt er! Brølede han af hende så sent som i morges, da hun bad ham respektere, hun ville have døren lukket til sit værelse imens hun klædte sig på.

Jessica tager godt fat om sit ene knæ og klemmer til. Med fingerspidserne finder hun såret fra i går lige under knæskallen, mærker neglenes skarphed gennem de tynde nylonstrømper. Nu er der hul. Huden under neglene. De fine negle, hun fik lavet i går hjemme hos Sofies mor.

– Sådan. Havde hun sagt med smøgen hængende i mundvigen og det ene øje knebet i, sikkert for at undgå røgen.

– Nu er du klar til at være prinsesse for en dag. Det skal du nyde. Sug til dig af al halløjet så længe du orker. Det skader sgu ikke og gaverne er sikkert fede. Får du masser af penge, stikker vi af fra hele lortet. Du, Sofie og mig. Køber et lille hus ved vandet. I to fisker, og jeg fanger de store torsk.

Hun var kommet til at grine, helt fra maven af. Det er som om Sofies mor har en sjette sans, som om hun ved alt om alle, og om alting. Det føles godt. Gad vide om hun VIRKELIG ved.

Det løber vådt ned af skinnebenet nu. Kilder. Neglene borer dybere. Hans hånd på hendes skulder. Han har renset negle i dagens anledning, men mangler lidt skidt i kanten af langefingerneglen. Jessica synker og synker. I lige linje ned af bordet står 32 blomsterdekorationer. Asters, er det vist. I forskellige rødlige farver. De fleste er lyserøde og fra kolonihaven. Vestvej nr. 32. Huset er brunt og grimt. Sofaen ulækker, stinkende. Hulen under tjørnehækken er det bedste sted at være. Indgangen er dækket af brændenælder, det holder al skidt ude. Der er 32 gæster, 32 bordkort, 32 gaver, 32 mennesker, der ikke ved en skid eller bare lader som om. Han er 32 år, hun var 5 første gang. Mor har sin nye parfume på. Han har købt den til hende. Hun stinker. Nu smiler hun, stråler, dupper øjne, lægger sin hånd på hendes anden skulder. Fanget.

– … så lad os alle rejse os og råbe et trefoldigt hurra for vores lille pige, vores grimme ælling, vores smukke hvide svane, yndige og uskyldige unge kvinde. Du har altid været helt dig selv. Vi er stolte af dig og vi elsk … ” Hvad fanden laver hun nu, tøsen. Kan hun ikke engang vise sin far og mor lidt respekt, bare denne dag. Vi har sgu gjort det så godt vi kunne. Ingen forældre er vel fejlfri …” Noget vrider sig i maven på ham. For helvede da også. Den ene gang havde jo bare taget den anden. “Aldrig mere” havde han lovet sig selv og Kerstin mange gange.

Eksplosionen er så kraftig inde i hendes hoved, at alle lyde forsvinder. Hans mund ligner guldfiskenes henne i skolen, når de snapper efter mad i overfladen af vandet. Hendes mor svømmer opad. Måske er de alle sammen under vand? Bordet bølger. Gæsterne, skubber stole tilbage i slowmotion. Nu står de og glor på hende, snapper efter luft med ham. Idioter, der er jo ingen luft at få. Længst væk, langt væk, sidder Sofie og hendes mor stadig, som de eneste. Jessica griber Sofies blik, får luft og sprænger lydmuren. Blodet er rødt på hendes hvide sko.

Reklamer

24 thoughts on “Rødt på hvidt

  1. Hej Aviaaja.

    “Fanget” Det ene ord gav med det samme genlyd i min lille hjerne, for det er jo hvad dit flotte tekst går ud på. Den stakkels pige er fanget i en livsituation er på det nærmeste er umulig at komme ud af. Gør hun er det med store ar og en kamp for at overleve fortiden. Flot. Flot. Flot.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

    • Kære Uhrskov
      Ja, hun er fanget og må leve med de ubærlige overgreb som ar på sjælen. Heldigvis bliver hun “set” af Sofie og hendes mor. Det er til gengæld lykkeligt. Tak for dine gode ord!
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  2. Hej Aviaaja

    En meget velskrevet og medrivende historie.
    Det er lys emde klart at Jessica ikke har det godt Umiddelbart er det også klart, hvorfor hun ikke har det godt; hun er blevet misbrugt sexuelt siden hun var fem år, tror jeg, og nu skader hun sig selv
    Du skriver det ikke direkte. Det er flot. Men jeg spørger mig selv, hvorfor jeg så ret hurtigt antager, det er det, der er spil.
    Er det fordi man hører og læser så meget om det i disse år?
    Det kunne jo handle om noget andet. Måske tvinger han pigen til at spille på violin, selvom hun er umusikalsk? Eller vil have hende til at spille håndbold, selvom hun hellere vil læse. Hører hende i bibelhistorie eller slår hende? Det kan jo være så meget.
    At der foregår noget, er klart, da du skifter til faderens synsvinkel. Der er noget galt.
    Det er virkelig godt fortalt.
    Og hvad er der med Sofie og hendes mor? Mine tanker kører.
    Har kun ros.
    God titel

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

  3. Kære Aviaaja

    En sørgmodig og meget dramatisk tekst. Du skriver så fængslende og godt!
    Den lille kommentar om, at han har renset negle i dagens anledning men mangler lidt skidt i kanten af langefingerneglen, viser, at hun bukker hovedet og ser på hånden, da han lægger den på hendes skulder. Fint skildret! Der er noget symbolsk i det.

    ‘Han er 32, hun var 5 første gang’, sætningen kunne vise, at han er en del yngre end moren og muligvis er en papfar. En af de rigtig grimme! Han burde have et spark, så hans smerte blev større end den, han har tilføjet en lille pige. Men smerten kan ikke blive så stor. Hun er magtesløs.

    I stedet for gør hun sig selv fortræd for at dulme den indre smerte.
    Til sidst bliver hykleriet for meget for Jessica, især da morens hånd bliver lagt på hendes anden skulder. Moren er ikke til nogen hjælp, hun er en del af alt det forfærdelige – De forliser og drukner som i en båd. Jessica kommer op til overfladen og får luft, da hendes blik fanger Sofies, der ikke er nede i vandet. Hendes eneste sted med Helle. Og endelig kan hun skrige – om hjælp?
    Tak for en fantastisk historie!

    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

    • NB. Rettelse: De drukner naturligvis ikke, som jeg har skrevet 🙂 . Forældrene trykker Jessica ned under vandoverfladen, så hun ikke kan få luft.

      Liked by 1 person

      • Kære Anne
        Rigtig mange tak for din flotte kommentar til teksten! Ja til din rettelse 🙂
        I min tanke er han biologisk fat til hende, blot en ung far.
        Hun vælger det selvskadende som hun har kontrol over og som hjælper til “ikke at mærke”.
        Kh Aviaaja

        Like

  4. Du skriver så fantastisk godt, så det får tårerne frem i øjnene. Jeg er med hele vejen og græmmes over den lille piges skæbne – kun 5 år – den ene gang tog den anden – såret der kradses op – Tænker om hun udvikler selvskadende adfærd? Det dulmer alt det andet ubærlige og utålelige. Jeg håber hun finder de betydningsfulde andre i hendes liv ved sit venskab med Sofie og hendes mor. Virkelig godt Show efter min mening

    Liked by 1 person

    • Kære ElseMarie
      Hvor er det fint for mig at læse, jeg kunne berøre dig med min tekst. Tak for det – og for din gode læsning.
      Af og til er selvskadende adfærd det, der må til, for at beskytte sindet. Sådan tror jeg Jessica har fundet en vej. Og jeg er sikker på, Sofie og hende mor får afgørende betydning i Jessicas liv.
      Tusinde tak!
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  5. Hej Aviaaja,
    Som de andre læser jeg også en grum historie. Du skriver faren er 32, det er altså morens mand og ikke hendes rigtige far – forhåbentlig, når det nu skal så være! Hendes liv/hverdage er sikkert ikke rare, men den her dag er hæslig, fordi den oser af falskhed. Hun varmer sig i drømmen om at stikke af fra det hele. Måske har Sofies mor gættet hvordan det hænget sammen.
    Det er sådan noget man hører om/læser om, men gudskelov ikke kender personligt til. Det er sikkert helt klart at der foregår langt mere af den slags uhumskheder end der kommer frem i dagens lys.
    Din historie her er en af dem, der gør indtryk
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

    • Kære Ella
      Tak for dine rigtig gode ord til min tekse!
      Jo, det er hendes far, desværre. Hvorfor tænker du, det ikke er?
      Jeg er sikker på, Sofies mor ved – og at det bliver Jessicas redning fra at gå helt i stykker.
      Kh Aviaaja

      Like

  6. Kære Aviaaja

    Formentlig meget realistisk og derfor så meget mere forfærdelig, er din meget flotte tekst om Jessica. Jeg er meget enig med Sarah i, at denne tekst ikke adskiller sig fra dine andre tekster, hvor du altid forstår at antyde og aldrig forærer det hele væk.
    Mellem linierne læser jeg også, at der er en fremtid for pigen, hendes forhold til Sofie og hendes mor vidner om, at hun er i stand til at have gode relationer til andre mennesker.

    Tak for en meget læseværdig oplevelse, på trods af det grumme emne.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Kære Livsglæde
      Dine ord gør mig så glad og stolt. At du finder teksten læseværdig på trods af det ubehagelige emne glæder mig ligeså.
      Jeg er sikker på, der er en fremtid for Jessica. Som du skriver er hun heldigvis i stand til at have gode relationer – og heldigvis har sofie og hendes mor forstået at være der for hende.
      Tusinde tak for roserne!
      Kh Aviaaja

      Like

  7. Jeg læste en fantastisk dristigt og velskrevet tekst med masser af fremdrift og en pang-slutning! Flot! Er hurtigt med på, at vi har incest kørende her, og jeg tror ikke, det er hendes første menstruation, det er riften, hun selv har skadet sig med, der nu styrløber, medens alt er ved at briste i hende. Stakkels barn, godt hun har veninden og dennes moder, mon ikke de adopterer hende, når hp nu forhåbentlig efter dette primalskrig får afsløret faderen?

    Liked by 1 person

    • Kære Maria
      Tak skal du have for den flotte kommentar. Du har ret i, at det er riften, der bløder. Jeg tror bestemt, noget kommer til at løsnes hos hende så hun kan komme videre i livet.
      Kh Aviaaja

      Like

  8. Kære Aviaaja

    Flot beskrivelse af en lille pige i nød. Hun hader virkelig denne mand, som får hende til at føle sig beskidt. Fint set ,at han ikke kan blive helt ren, selv om han har vasket sine hænder og renset negle.
    Smerten fra såret, som hun selv har lavet: det enetse hun har styr på i denne verden hvor hun er udleveret til de voksnes nåde.
    fin tekst.
    Jeg kunne måske undvære skiftet til farens synsvinkel. Det snød mig med det skift første gang jeg læste teksten. Måtte læse den et par gange.
    Desværre kan jeg ikke fordrage tekster om incest, alligevel synes jeg du har skrevet en fin tekst. Tak
    Kh Nina

    Liked by 1 person

    • Kære Nina
      Tak for din fine kommentar!
      Jeg forsøgte mig med at skifte synsvinkel, for at udfordre min skrivning efter den stillede opgave. Det er ikke lykkedes så godt og du er ikke den eneste, der har haft problemer med at læse det. Jeg må se, om jeg kan gøre skiftet mere læsevenligt.
      Og incest – ja. Jeg ved ikke hvad det kom af. Egentlig havde jeg tænkt at hun ikke ville have faderen skulle afsløre, hun havde stillet op til audition til X-factor. Teksten endte unægteligt et andet sted.
      Kh Aviaaja

      Like

  9. Hej Aviaja! Sikke en gang incest, afsløret og opgjort på netop denne dag. Og sikke en reaktion fra pigen, der ikke vil mere. “… Blodet er rødt på hendes hvide sko …” er den sidste sætning og den, der tegner firmaet.
    Den er også show, så det basker og virker stærkere, netop fordi det er show.
    Du formår med den korte tekst at rulle familietragedien ud. Meget fint!

    Liked by 1 person

    • Tak for din læsning og gode ord til min tekst, Finn.
      Jeg er særligt glad for, at “show” virker. Jeg er godt nok altid i tvivl om, hvorvidt jeg rammer. Især når jeg har læst debatter om, “hvordan man gør det rigtigt” 🙂 Men, den med at forestille sig scenen filmisk er en god metode.
      Kh Aviaaja

      Like

  10. Kære Aviaaja
    Endnu en af dine barske, stærke tekster.
    Jeg er med hele vejen. Såret der pilles i, skjult, som ikke får lov til at hele og til sidst drypper det ned på skoene, da det hele er afsløret.
    Det eneste sted det er lidt mudret for mig, er der, hvor du skifter synsvinkel til faren. Det står i hvert fald ikke klart for mig, hvad hun gør. Og citationstegnene rundt om hans tanker, er det vist, forvirrer mig lidt …
    Var lige oppe at læse farens afsnit igen. Hun afslører ham måske slet ikke. Stikker hun ham i maven med en kniv? Blodet på skoene er måske slet ikke fra hendes knæ, men hans mave. Eller måske begge dele.
    Jeg vender tilbage.
    Kh
    Sarah

    Liked by 1 person

    • Kære Sarah
      Tak for din læsning og din kommentar til teksten!
      samtidig med, du skrev til mig, har jeg redigeret lidt i teksten – og blandt andet skiftet overskrift 🙂
      Jeg har ikke gjort noget ved de steder, der forvirrer dig, men kan godt se, hvad du mener. At jeg overhovedet skifter synsvinkel var for at “øve” den del af opgaven.
      Min intention var at beskrive hvordan hun ikke kunne tåle ordet “Elske” som hun fornemmede ville komme sidst i talen. Samtidig med han begynder at udtale det, mister hun virkelighedsfornemmelsen, fanger Sofies blik, kommer til sig selv og rejser sig skrigende. Og SAMTIDIG med dét, undrer faderen sig over hvad hun laver mens tankerne flyver gennem hovedet på ham. Altså, det hele sker på et splitsekund … Men det er måske også alt for meget at ville på én gang.
      Jeg glæder mig til du kommer tilbage! Jeg kommer rundt.
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

      • Kære Aviaaja
        Okay, så ingen knivstikkeri. Det ville heller ikke ligne dig.
        Jeg er helt med på, at hun for alt i verden vil undgå at han siger “elske” ligesom han ikke vil høre ordet respekt.
        Jeg har tænkt lidt over, hvorfor det er, jeg specielt godt kan lide dine tekster. Jeg tror, det er fordi det der show kommer helt af sig selv. Det er der altid lige meget om det er en del af opgaveformuleringen eller ej. Når jeg læser dine tekster ser jeg en film, og jeg tror, at det må være indbegrebet af show.
        Kh
        Sarah

        Liked by 1 person

  11. Kære Børge
    Tak for din kommentar.
    Noget har jeg vist ikke gjort helt godt. Du har i alt fald læst teksten meget anderledes end jeg havde tænkt den. Hm …
    Kh Aviaaja

    Like

  12. Hi AVIAAJA

    Det er en stærk og fangende tekst om sociale lag jeg også føler mig hjemme i, fordi det var noget af det jeg voksede op i. Man må tage hvad man kan få, for man ved aldrig helt med i morgen – sådn læser jeg det. Det er en barsk verden specielt for meget unge mennesker.
    Hendes først menustration på konfirmationsdagen er jo den rene katastrofe for hende og til skue for hele familien i en veren, hvor det gælder om at vise man er overpå hele tiden – arme unge.

    Du skriver meget levende – tak for det.

    Kh
    Børge

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s