Aviaajas

Tekster til Den nye Skriveskole … og hvad der ellers måtte komme

RONJA, FENRIS, GERE, FREKE, THOR, LOKE … OG JASMIN

31 kommentarer

(Opgave 2. Den Nye Skriveskole)

– Skat kom lige engang …

– Lige to sekunder, jeg er ved at sortere ungernes gamle legetøj … men, det må vi vist alligevel være to om at tage stilling til. Hvor er du?

– Hernede i kælderen … jeg har fundet en pose, helt inde under trappen, som jeg lige vil have din tilladelse til at smide ud. Føj, hvor den stinker …

– Kommer! Lad mig se … åh, vores gamle sælskindsluffer …

… Hvalpene hvirvler omkring sammen med de første snefnug i oktober. De er stadig ikke i kæde, endnu ikke 6 måneder gamle. Uldbløde bamser med snuder, skabt til at stikke i vejret, når de, med eller uden lyd, hyler med flokken. Alle hilser de på nordlyset, der bølger i grøn og violet allerede fra aftenstide. Sammen med byens børn leger de den gamle sandhed: fløjt, og nordlyset fjerner sig, gø som en hund og det kommer nærmere. De store hunde er begyndt at røre på sig. De kender lugten af sne og frost og holder sig længselsfuldt i nærheden af slæden, der vender mod nord. Også den synes at vente.

Dagene er korte i december. Isen helt inde i bunden af fjorden har lagt sig. Det bliver til små ture ud, hvor hvalpene løber med uden at være i sele og skagle. De holder sig, efterhånden, fint i udkanten af spandet. Har fået de nap, de skulle have af de voksne hunde. Vi sveder og haler igen og igen hunde ud, der havner i edderkoppespindet af sammenfiltrede skagler. Aldrig er byen smukkere, set fra isen. I en kulisse af dybblå stjernehimmel, ligger husene spredt og giver sig til kende ved julestjernerne i alle vinduer.

Ved påsketid, højsæson for slædekørsel, er hundespandet eksemplarisk. Ved de mindste tegn fra os, kommer vi hvorhen vi vil, når da ellers is og vejr arter sig. Lyden af løbende, klukkende, dansende vand høres under snedækket, der buler i bløde bunker over elvens løb. Den hårde skorpe af is under sneen er i opbrud, ædes op indefra, langsomt, langsomt og gør det usikkert at færdes sine steder. Fjorden, derimod, er stadig dækket af mindst en halv meter tyk is. Solen gør os godt og sneen knitrer. Den Piteraq, der har holdt mennesker inde og hunde i læ under sneen i godt en uge, har endelig lagt sig. Dunsten er ikke til at tage fejl af. Hundene fik rigeligt med både sæl og hellefisk, da de fik gravet sig ud af snehulerne for nogle timer siden. Nu hvor skaglerne er strakt og de rigtig kan strække ud, giver de den gas, bogstaveligt talt …

– Hallo … Johanne … hvor er du i dine tanker? Sælskindslufferne! Har du gemt dem! Hold nu op … lugten af hund bliver jo hængende til tid og evighed. Jeg mindes, med gru, alle de aftener, hvor vi måtte ud og jage løse hunde væk, så vi kunne få bare et minimum af nattesøvn. Det var de år, hvor jeg altid sov med ørepropper og hovedet begravet under puden. Sikke et hyleri … Og, kan du huske den påske, hvor vi blev kastet af slæden ude ved vandfaldet på vej hjem. Vi havde lige brugt mindst en time på at rode skagler ud. Der lå vi, jeg med to trykkede ribben, skulle det vise sig. Og hundene … de spænede bare over fjorden og hjem. Kæft, hvor var det flovt at komme traskende ind i byen flere timer efter hundene på ægte danskermanér

Ud med den pose …

– Giv mig den, så finder jeg et sted at smide den …

Piteraq betyder direkte oversat “det, der overfalder én”, og det er netop, hvad der sker. En piteraq er en såkaldt faldvind, der især dannes på kolde, vindstille nætter, hvor luften over indlandsisen bliver ekstra afkølet af det kolde underlag. I den situation vil der over isen blive dannet et tykt lag af meget kold luft, som er adskilt fra den overliggende, varmere luft. Kold luft er som bekendt tungere end varm, og derfor vil den afkølede luft ved isens overflade takket være tyngdekraften bevæge sig nedad, hvis den har mulighed for det. Og det har den netop på den højtliggende indlandsis. På samme måde, som en lavine glider ned ad et bjerg, vil luften strømme ned over isen. Strømmen bliver yderligere forstærket, hvis der i landskabet er slugter eller andre indsnævringer, hvor den kan samles og accelereres. Når luften ankommer til kysten, kan den være blevet til en storm med dobbelt orkanstyrke. Eksempelvis blev Ammassalik på den grønlandske østkyst raseret af en piteraq den 6. februar 1970. Inden vindmålerne brød sammen, nåede de at registrere vindstød på over 250 kilometer i timen. (Illustreret videnskab)
Reklamer

31 thoughts on “RONJA, FENRIS, GERE, FREKE, THOR, LOKE … OG JASMIN

  1. Hej Aviaaja

    Det er en dejlig historie som du har skrevet.
    Den er meget livsbekræftende.

    Handlingen flyder fint.
    Sproget er fyldt med gode og meget tydelige billeder.
    Flashbacket fungerer fint. Der er endda to flashbacks, med de to personers “vinkler” eller erindringer, som står i en god kontrast til hinanden.

    Det er interessant at høre om slædehundene og slæderejserne.
    Grønland, så er du vist på hjemmebane, hvad angår stoffet til historien?

    Jeg hørte i øvrigt engang, fra en dansker som var opvokset på Grønland, at de løse voksne slædehunde kan være livsfarlige for små børn? Er det rigtigt?

    En flot og glad besvarelse af opgaven.

    De bedste hilsner
    Søren

    Like

  2. Hej Aviaaja
    Lige på falderebet her vil jeg bare sige, at din tekst som altid er dejlig.
    Denne er fra dit elskede Grønland og giver et fint indblik i, hvordan slædehundenes hvalpe får lov til at blive voksne. Det har jeg aldrig vidst, skønt jeg har læst meget om Grønland og af forfattere, der har skrevet om Grønland.
    Tak for meget interessant læsning, og som altid er det beskrevet levende og godt!
    Bedste hilsner fra Anne (Lilleager)

    Like

  3. Kære Aviaaja.
    Ja, så lever du, så ler du, højt og overbevisende, så lyser du op i de smukkeste nordiske farver – når du er tilbage i dit store oplevelsesland. Seks år, siger du? – tid er noget underligt noget, for hos dig har de seks år vist været det meste af dit liv.
    Du skriver så jeg i den grad er med dig. Jeg kan mærke de små uldtottehvalpe, høre suset fra piteraqen, se isens og sneens former og farver – og lugte lufferne.
    Søde poetiske Aviaaja – hjerteligt tillykke med dit grønlandsliv og din enestående evne til at beskrive det.
    kh dorte

    Liked by 1 person

    • Kære Dorte
      Hvor er du altså bare sød! Tak for dine ord og hvor er jeg glad for at have dig med til Grønland.
      Det er ganske tankevækkende, hvad du skriver om tid og de seks år, som har været så stor en del af mit liv. Du har ret – rent sanse mæssigt tror jeg, det har været lidt af en genfødsel. At opleve alt fra bunden – intet var kendt på forhånd, intet kunne genkendes via tidligere indtryk. Det var seks meget stærke år, på mange måder. Aldrig har jeg tidligere oplevet så megen splid og had og egoisme – hos danskere deroppe, at forstå. Aldrig har jeg set så megen skønhed og mødt så umiddelbar kærlighed …
      Tak Dorte … Grønland for ever 😉
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  4. Hvor er det en flot fortælling, flot fortalt med meget sproglig kunnen og poesi – snedækket, der buler i bløde bunker over elvens løb. – solen gør os godt og sneen knitrer. – Det er som musik, dejlig læsning – og så ved du hvad du snakker om! Det er informativt på den rigtig gode måde Tak 🙂

    Liked by 1 person

  5. Kære Aaviaaja.

    Jamen se dog hvad der kan ske, når der skal ryddes op. En vidunderlig tur til Grønland. Beskrevet med stor indlevelse og kærlighed til den grønlandske natur og samlivet med slædehundene på godt og ondt. . Der må du have været selv så levende og intenst det er beskrevet. Tak for den oplevelse.

    kh
    Lisbeth

    Like

  6. Hej Aaviaaja.
    Vidunderlig tekst med gode beskrivelser af naturen og livet i kulde og med afhængighed af hundene.
    Sidder og fortryder, at jeg ikke fik besøgt min søster eller bror, da de boede og arbejdede på Grønland.
    Tak for en dejlig læseoplevelse.
    kh Bente

    Liked by 1 person

    • Kære Bente
      Tusinde tak for din fine kommentar.
      Grønland er virkelig et besøg værd – og med familie deroppe kunne det nok have været en endnu større oplevelse. Men – der er nok en grund til, du ikke kom afsted dengang.
      Kh Aviaaja

      Like

  7. Kære Aaviaaja

    Hvor er det en smuk tekst.
    Jeg kan fornemme, hvordan det må være at være på Grønland og køre hundeslæde 🙂

    Skøn passage, den med børnelegen, der kalder Nordlyset tættere på eller længere væk 🙂 Det er godt nok noget andet end at sidde og spille på iPad/Pod/hvad det nu hedder.

    Sjov kommentar om hundene der giver gas :- Og denne her er jeg vild med: “Kæft, hvor var det flovt at komme traskende ind i byen flere timer efter hundene på ægte danskermanér” ha-ha, kan lige se det for mig.

    Har du oplevet sådan en vind, som du beskriver?

    Tak for en forfriskende oplevelse! Dejligt, at du nåede det!
    Kh Jytte

    Liked by 1 person

    • Kære Jytte
      At du fornemmer, hvordan det er at køre hundeslæde I Grønland via min tekst, er en stor kompliment. Tusinde tak!
      Ja, jeg har oplevet vinden, piteraq, mange gange. Det er virkelig voldsomt. Heldigvis varsles den som regel i god tid. Midt i byen står en høj mast, med en lampe som blinker inden der kommer piteraq. Så kan man nå at fortøjre snescootere, skraldespande – og andre løse genstande. Lukke skodder og krybe i læ inden døre. Efter den store piteraq i -70 udviklede man en byggeteknik, så husene mestendels kan holde. Åh, jeg kunne skrive meget om mine piteraq-oplevelser …
      Jeg er glad for dine ord, Jytte. Tusinde tak!
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

      • Og tak til dig aaviaaja for at fortælle mere om det. Kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det var, før man kunne måle – og varsle. Men der kunne de gamle måske mærke det i deres weatherbones 🙂
        Kh Jytte

        Liked by 1 person

  8. Hej Aviaaja!
    Ja, jeg ved, du længes, og når du kaster dig ud i dine fortællinger derfra, så et det jo ikke svært at forstå. Slet, slet ikke. Da en af mine tætte kolleger valgte at sige sit job op her i Odense for permanent at flytte til Grønland, var jeg dengang så naiv kun at fokusere på den lange, mørke vintertid. Det var et skræmmende faktum for mig, men han formåede ret hurtigt at få sat fokus på alle bonuspunkterne, naturelsker som han var. Den samme evne har du. Du overbeviser mig om, at det er et unikt sted at være, og jeg nyder dine tekster.
    Den eneste anke jeg har er mod valg af slutning! “Ud med den pose!” Hvad dælen sker der lige for de to i teksten! De kan da ikke skille sig af med noget, der giver et så værdifuldt flash back. Det er gratis adgang til hele oplevelsen igen. “STOP! STANDS! HOLD OP!” har jeg lyst til at råbe til de to i kælderen. Men på den anden side kan de jo bare købe en pose tørrede hundegodbidder baseret på fisk og få samme trip tilbage!
    Kærlig hilsen
    Bente Tibbe

    Liked by 1 person

    • Haha, kære Bente! Jeg tror altså, de har hørt dig … selvfølgelig bliver vanterne ikke smidt ud … prøv at læse den sidste sætning igen. Det var min mening at hun ville redde vanterne med den dobbelttydige sætning.
      Ja, jeg længes – nogen gange mere end andre. Og netop naturen er et stort savn.
      Det er så dejligt, du læser med – mon du får lyst og tid til at skrive selv? Jeg varmer mig ved dine ord. Tusinde tak, Bente.
      Kh Aviaaja

      Like

  9. Hej Aviaaja
    En herlig fortælling. Det mærkes at du har boet i Grønland. Dine beskrivelser er maget fine og realistiske.
    ‘Nu hvor skaglerne er strakt og de rigtig kan strække ud, giver de den gas, bogstaveligt talt …’.
    Jeg har prøvet at køre i hundeslæde og ved præcis hvad du mener. God læsning.
    Vh Hilleborg

    Liked by 1 person

  10. Godt du kom med, og fik os med til Grønland igen. Min søn havde hundespand de år han boede i Jakobshavn. vi besøgte hans hunde, det var i september, som den eneste kørte han dem i fjeldet og motionerede dem, og de lokale undrede sig, men da isen kom var hans i form….. Og din beskrivelse fik mig til at mindes. Dejligt med to flash backs :Dine og mine. Jeg har et par sælskindsluffer i min kommode, kantet med hundeskind og ja de lugter, men de er varme.. Tekstmæssigt ikke noget at bemærke.

    Liked by 1 person

    • Kære Ina
      Jeg har også sælskindsluffer. De er, som du skriver, varme. Når vi var ved hundene brugte vi northface fleecehandsker. De kunne gå i vaskemaskinen. Alligevel stinker de … og vi har gemt dem. Jeg elsker “duften” af dem, til trods.
      Klog søn, du har … var der sne nok?
      Tak for din læsning, jeg kommer på visit hos dig.
      Kh Aviaaja

      Like

  11. Kære Aviaaja
    – en skøn fortælling om hvalpe, slædehunde og minder – du har en helt speciel stil, som altid er læseværdig – du får mere udførlig kommentar senere i forløbet, men lige nu ville jeg bare se, hvad der skete her på din blog, for du får tilsyneladende lige så uforståelige meldinger som jeg har fået hele ugen – nogen kommer ind andre ikke, du har ikke sokkenisser at skyde skylden på.
    kh mille

    Liked by 1 person

    • Kære Mille
      Hvor dejligt, du gav min tekst et “log in” – og uden problemer. Tak for det!
      Også mange tak for dine gode ord. “En helt speciel stil, som altid er læseværdig”. Wow, det er noget at skrive videre på.
      Nej ingen sokkenisser her 😉 Du er altid velkommen igen. Jeg kommer til dig.
      Kh Aviaaja

      Like

  12. Kære Aviaaja
    En vidunderlig fortælling. Dine beskrivelser er så smukke. Man får lyst til at opleve noget tilsvarende. Men det, der er vidunderligt at mindes for den ene, er at helt anderledes tilbageblik for den anden. Du får både skildret Grønlands skønhed og givetteksten et humoristisk præg.
    Kh Anni

    Liked by 1 person

    • Kære Anni
      Jeg måtte lige prøve, ikke at gøre teksten FOR romantisk, rosenrød. Derfor det ekstra tilbageblik. Som jeg læser dine ord, lykkedes det heldigvis 🙂
      Tak for din læsning og fine kommentar.
      Kh Aviaaja

      Like

  13. Hej Aaviaaja,
    Hold da op, du ved godt nok, hvad du skriver om. Sikken da en fortælling, der tyder på at du har boet i Grønland mange år? Og du har stadig Grønland i blodet og forstår at formidle det ud til alle os,. som kun har set film og hørt foredrag – foredrag som slet ikke måler sig med den beskrivelse og forklaring, jeg netop har modtaget. Flotte sanseindtryk, både lyd, lugt og visuelle. Flash back og den beskrevne datid går fint i spand.
    Havde ellers stoppet med at læse denne uge, men godt jeg alligevel tog din historie med her på faldrebet,.
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

    • Kære Ella
      Hvor er jeg altså taknemmelig over, du tog min tekst med. Dine ord gør mig virkelig glad – og ydmyg!
      Ja, jeg har boet i Grønland i godt 6 år. Arbejdet på børnehjem i Ammassalik på Østkysten. Har stadig savnet i hver en celle, på godt og ondt, selvom jeg har været i Danmark siden 2007.
      Tusinde tak for din læsning og dine ord!
      Kh Aviaaja

      Like

  14. Kære Aviaaja
    Endnu en dejlig fortælling. Jeg tror, at det der altid betager mig ved dine skriverier fra Grønland, er din blide og poetiske tone, sat op imod den barske natur og det liv der leves der.
    Jeg er helt med på dit flash back fremkaldt af sælskindslufferne og er tilbage i kælderen, hvor minderne også bliver italesat.
    Det hele står så klart og tydeligt, kan næsten mærke pelsen på de små uldtotter.
    Tak for en herlig læseoplevelse 🙂

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Åh kære Livsglæde
      Det er jo netop sådan, jeg oplever Grønland, så fuld af kontraster. Der er ikke plads til mange mellemlag. Det glæder mig, du giver mig kontrasten tilbage – set i min skrivemåde.
      Tusinde, tusinde tak!
      Kh Aviaaja

      Like

  15. Hej
    Jeg synes det var en rigtig smuk og stemningsfuld historie. Specielt naturen gør indtryk på mig.
    Mange tak.
    Hilsen
    Anne

    Like

  16. Hi Aviaajas

    Det er en flot fortælling om Geønland og det at have hunde, med nogle af de problemer der også er i det.
    Man kommer hurtigt ind i flash back uden problemr via sælskinshandskerne – men da de bliver nævn igen for ledes man til at tro at flash back er færdigt – hvad det så ikke er.

    tænker at du måske kan omformulere lidt så vi forstår du ikke afbryder flash back.

    Dette er meget spændende, fordi det jo også er en fortælling om det rent praktiske ved hundespan.

    Tak for god læsning.
    kh
    Børge

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s