Aviaajas

Tekster til Den nye Skriveskole … og hvad der ellers måtte komme

En Sivertsen, med det hele

47 kommentarer

(Opgave 1, Den Nye Skriveskole)

Hej … er det ok… forstyrrer jeg …?

– Nå, ja-ja, han får flere gæster i dag … jo-da selvfølgelig, her er plads til alle … nå-ja, bare helst ikke endnu, det er sgu for tidligt … så længe man kan gå, når man vil … der er jo stadig meget, man gerne skulle have ud af det satans liv …

– Ja

– Jeg savner ham sgu … han var en af de gode gamle … en rigtig kammerat. Meget kan man sige, men han var der altid, når en af os havde brug for ham. Høj eller lav. Om det så var de unge eller os, af ældre dato … … … Trist, han … nej du, de høje herrer, dem der havde magten til at beslutte … de fik ham sgu ned med nakken. Han ku’ ikke klare det, du ved, følelsen af svigt, at man lige pludselig ikke var mere værd. Nej, noget gik i stykker i ham, efter de lukkede ned … Er du hans søn? Ja, vi omgikkes jo ikke sådan, du ved, hjemme i privaten.

– nej, vi er naboer … eller var … mener jeg.

– Den seneste tid ”boede” han vist mest nede på pubben sammen med mig og resten af sjakket. Men det har du nok hørt en lille fugl synge om.

– Nej, det kender jeg ikke noget til. Han var jo meget ude at rejse. Lidt for meget til sidst, synes Birgit … Hun var nervøs for, at han havde for meget at bestille. Han kunne nu også godt virke lidt stresset ind i mellem. Efter deres søn Brian blev udsendt til Afghanistan, tror jeg måske alligevel, ved eftertanke, han betragtede mig lidt som sin erstatningssøn. Han var i alt fald glad for, jeg ordnede drilske radiatorer og den slags. Altid god for en grill-aften. Han sørgede for alt, når han havde tid og var hjemme. Og hver gang han kom hjem fra en af sine forretningsrejser …

– Hahaha, var det hvad han kaldte det. Hotel-Tremmely. Ja, en røver, det var han sgu. Det har han altid været – og god som den lange dag i juni.

– … havde han altid gaver med … sikkert ting han fik af repræsentanterne rundt om i verden. Se uret her … Og Birgit hun blev rigtig forkælet. Smukke ting til hjemmet, det går hun jo meget op i … og smykker. Endelig havde han råd. Det var vist ikke penge han manglede … sidst han havde været i USA fik jeg en iPad Mini, nyeste model. Han elskede at give gaver.

– hva’ pokker er det for noget vås!

– Hvis ikke slagteriet var lukket, havde han nok aldrig taget mod til sig og søge den stilling i Mærsk.

– Nej altså min unge ven … har du spist søm eller drukket af natpotten! Goé gamle Sivertsen i fjendens lejr … nej, naaar, nej du …

– Det er Jens Anker Peter Sivertsen, vi taler om?

– Jo for fa’en, smørrebrød med det hele: ”Jens Anker Peter Sivertsen”, som skrevet står på stenen. Som håndfrikadelle og kammerat, slet og ret: ”Sivertsen”.

Reklamer

47 thoughts on “En Sivertsen, med det hele

  1. Kære Aviaaja !
    Det her er en rigtig ” Aviaaja med det hele” tekst 👍 Jeg føler mig som altid tryg i din skrivehånd, og også i denne tekst. Jeg læser jo hurtigt, at denne Sivertsen ikke har har haft det nemt efter, at han fik sparket, men han har da i den grad haft held til at opretholde en facade i opgangen, hvilket den unge nabo afslører i sin del af dialogen. Så jeg tror da godt nok, at de begge går hjem med lidt at tænke over. 😉 Og ja, selv om man aner en kreativ Sivertsen, der har skaffet varer til huse, og så har måttet betale regningen efterfølgende på sine såkaldte “forretningsrejser”, ja så mærker man også et varmt menneske, der med rund hånd delte ud af varerne, og som stod last og brast med sine gamle arbejdskammerater.
    Det eneste jeg lige tænkte over, var at den ældre kammerats del af dialogen, hans replikker, kan føles som lidt af en monolog i starten. Han har ret meget taletid ad gangen. Hvis du har villet vise, at han sådan set bare har brug for at tænke højt og ikke egentlig er interesset i den unge nabos ytringer, at han sådan set helst havde villet sidde i fred, så er det i alle tilfælde ramt fint. For det er først tilsidst, at han vågner op og hører efter, at naboen faktisk kender en anden side af Sivertsen. 😉
    Kh Bente

    Like

    • Kære Bente
      Hvor er det altså dejligt, du sådan lige har kigget ind til mig her på den nye blog. Og som altid med grundig læsning!
      Tusinde tak for dine gode ord og overvejelser.
      Det var min tanke, at den ældre kammerat på én gang er i dialog – og taler højt, reflekterer, savner. At den unge kom, gav ham en mulighed for “at tænke højt”. Håber det giver mening.
      Kh Aviaaja

      Like

  2. Kære Aviaaja,
    Haha en sjov historie 🙂 Jeg tænkte, at naboen da vist var kommet til den forkerte begravelse, men nej, Sivertsen spillede dobbeltspil 🙂
    Dialogen er meget troværdig, og du rammer de to vidt forskellige miljøer virkelig godt.
    Kh
    Randi

    Liked by 1 person

  3. Hej Aviaaja.
    Sjov og frisk fortælling fra en begravelse af en farverig mand, som trods det, at han gik ned med slagteriet alligevel fik levet et fuldt liv med familie, naboer og venner.
    Tak for god underholdning.
    kh Bente

    Liked by 1 person

  4. Ja, jeg sidder og griner.

    Underfundig og humoristisk fortælling om en mand, der har levet et dobbeltliv med “rejser” – ned til det nærmeste værtshus. “Gaver” fra de repræsentanter han mødte rundt om i verden – og der tænker jeg måske han har været på rov og da slagteriet lukkede så fik han stilling ved Mærsk.

    Mærker du har et indgående kendskab til det miljø aaviaaja. – Du har sikkert mange flere af slagsen at kunne dele ud af.

    Tak fra Lisbeth

    Liked by 1 person

    • Kære Lisbeth
      Hvor skønt, at du kunne grine over min tekst!
      Du læser den som jeg har tænkt den … det er dejligt.
      Jeg har nu ikke noget kendskab til miljøet, sådan direkte … men jeg har læst en hel del “arbejderlitteratur” som ung.
      Tusinde tak for dine gode ord!
      Kh Aviaaja

      Like

  5. Overskriften lige spot on: En “ristet” med det hele!!
    Det sete afhænger af øjnene, der ser det og måske har Sivertsen levet et dobbeltliv, som nogen skriver i kommentarerne. Jeg tror det afhænger af, hvilken person, der “ser” ham, vores opfattelse af andre farves rigtig meget af, hvordan vi selv er, hvilke normer vi selv har.
    Rigtig god opgavebesvarelse, når man taler, ville replikkerne nok ikke være så lange, i hvert fald ikke i det miljø, du bevæger dig i. Men som læser af din dialog er det ok. Det virker godt med de ultrakorte svar i begyndelsen, som så viser sig at være udtryk for en helt anden opfattelse af Sivertsen.
    kh mille

    Liked by 1 person

    • Kære Mille
      Tusinde tak for din grundige læsning af min tekst!
      Jeg tror Sivertsen har levet et dobbeltliv efter at slagteriet lukkede … han kunne ikke andet. Men jeg er ganske enig med dig i, at vi ofte opfatter andre, måler andre, udfra egne normer!
      Det med de lange replikker har jeg svaret på flere steder i tråden … prøv at se, hvis du har tid og lyst 🙂
      Tak for gode ord til min tekst.
      Kh Aviaaja

      Like

  6. Kære Aviaaja
    Din tekst skiller sig ud i forhold til mange andre jeg har læst. Du har lange replikker, og normalt ville jeg sige, at de nok er for lange i en troværdig dialog, men her fungerer det. Jeg tror, det er fordi det faktisk først er til aller sidst at de to rent faktisk taler sammen. Jeg oplever det som om de mere taler med sig selv, og måske snakker videre inde i deres hoveder, mens den anden taler højt. Det er godt skrevet. Og du rammer de to rigtigt godt sprogligt.
    Kh
    Sarah

    Liked by 1 person

    • Kære Sarah
      Hvor er jeg glad for dine ord! Du har reflekteret over min tekst – som de to ved graven, hver især, reflekterer over deres liv med Sivertsen, mens de “taler sammen”.
      Tusinde tak for din læsning og dine gode ord!
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  7. Hej Aviaaja
    Og Birgit er nok stadig nabo til erstatningssønnen. Håber han for Birgits skyld og Sivertsens minde, ikke stoler alt for meget på den gamle slagteriarbejders historie, selv om han nok burde gøre det 🙂
    For at skrive gode dialoger, er det nødvendigt med et godt sprogøre og en god iagttagelsesevne, det er jeg ikke i tvivl om at du har.
    En meget læseværdig og kreativ opgaveløsning.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Kære Livsglæde
      Jeg er sikker på, Birgit og den unge mand bevarer det gode naboskab og har godt af hinandens selskab. Jo-jo, den gamle kollegas historie er den sande – men sandheden kommer ikke altid alle til gode 🙂
      Jeg lapper dine dejlige ord om et godt sprogøre og en god iagttagelsesevne i mig. At du skriver sådan gør mig virkelig glad og tryg ved at fortsætte.
      Mange tusinde tak for din læsning og fine ord!
      Kh Aviaaja

      Like

  8. Det er en levende dialog, lige så sprælsk og fuld af humor, som man må formode at salige Jens Anker Peter Sivertsen var. Aaviaaja du bare så go, du får ug af mig.

    Liked by 1 person

  9. hej, det var en rigtig dejlig dialog. Begge snakker, og vi ser Sivertsen for os. Håber ikke den unge hører efter. Lad ham dog beholde sine gode minder… Selv om dialogen enkelte steder er lang, så lykkes det. Fin opgaveløsning. Og ren dialog, sådan skal det være, ingen beskrivelser udover hvad vi oplever i deres samtale.

    Liked by 1 person

    • Kære Ravnkilde
      Så kom du, og med så gode ord! Tusinde tak.
      Jeg tror ikke han er i stand til at lytte – og godt for det.
      Ja, dialogen en sine steder lang … for lang, måske. Men, som jeg har skrevet til andre, så er dialogen samtidig tænkt som en højt-tænkende refleksion for den, der nu taler … som jeg forestiller mig det faktisk kunne forekomme, ved en vens grav.
      Kh Aviaaja

      Like

  10. … A, det er en fortrinlig ide, og dialogen rammer plet tror jeg det virker sådan. Ja et dobbeltliv er der vel tale om, to forskellege opfattelse af den samme’gavtyv’ Og opfattelserne bliver jo klart nok til virkelighed, for hver især af de to. Det er en fin løsning, underholdende og godt ramt. Kh Carlo Mihlo.

    Liked by 1 person

  11. Hej Aviaaja

    Det er en god historie som du har skrevet. Tragisk og komisk på samme tid.
    Det der slår mig er: hvor meget mennesker taler forbi hinanden i en samtale.
    Den ældre herre lytter til den unge.
    Men, det er som om, at den unge, slet ikke lytter til hvad den anden siger. 😦
    Jeg kan godt lide den måde du viser to helt forskellige opfattelser af den afdøde Sivertsen.
    At Sivertsen havde både gode og mindre gode sider. Det er flot og nuanceret vist

    Du er rigtig god til at beskrive de to personer gennem replikkerne. Du rammer fint tonen, især hos ham fra bodegaen eller slagteriet.

    En anden ting, som er godt i din tekst, er de lange replikker. Det er utroligt, alt det de kan nå at fortælle om Sivertsen, i de lange sætninger.

    I min opgave 1 har jeg brugt meget korte replikker. Måske vil jeg øve mig på at skrive længere replikker fremover 🙂

    De bedste hilsner
    Søren (Sean)

    Liked by 2 people

    • Kære Søren
      Tusind, tusind tak for din grundige og gode læsning. Du fanger teksten, som jeg havde tænkt den.
      Nogen gange, tror jeg, er det svært at lytte – at tage ind med det samme, hvis noget er for overvældende, virker for usandsynligt eller vil ændre ens opfattelse med ét. Måske kommer tvivlen til den unge nabo senere.
      Det glæder mig rigtig meget, at de lange replikker ikke afskrækker dig. Det var mit “forsøg” både at de skulle fortælle om personerne bag – og samtidig virke lidt som en refleksion for den der taler, samtidig med at vedkommende svarer den anden.
      Af hjertet tak for dine ord!
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  12. Hej Aviaaja.
    Skøn tekst. Her er da tale om personfrvirring. Han levede et dobbelt liv. Du har fint fat på jargonen. Godt fundet på.
    Kh Anni

    Liked by 2 people

  13. Hej Aviaaja
    Skøn dialog 🙂
    Den gode Sivertsen har dygtigt ført et dobbeltliv – og jeg tror ikke engang at Birgit var klar over, hvordan det virkelig stod til.
    Jeg håber, at den gamle lader den unge beholde illusionen om den gavmilde verdensmand i huset ved siden af!
    Virkelig flot jargon du har givet den gamle kollega fra slagteriet 🙂
    Opgaven er løst virkelig flot
    Kh Jyhark

    Liked by 2 people

    • Kære Jyhark
      Du læser teksten, lige som jeg havde tænkt den. Måske har Birgit vidst – uden at ville vide, uden at gøre sig det klart. Det tror jeg.
      Jeg tror ganske sikkert den gamle kollega lader den unge nabo blive i troen … det ligger ikke til ham, at rette på folk. Men han vil rigtig gerne fortælle om sit liv og sine tanker – hvis nogen gider lytte.
      Dine gode ord glæder mig, mere end du kan ane. Tusinde tak 🙂
      Kh Aviaaja

      Liked by 1 person

  14. Hej Aaviaaja,

    en dejlig historie med alle de forviklinger man kan ønske sig.
    Rigtig godt fundet på, og udført naturligvis.
    To gange Sivertsen, med det hele.

    De bedste hilsner

    Le©nius

    Liked by 2 people

  15. Hi Aaviaaja
    Fin opgaveløsning – fungerer godt med de 2 uenige herrer – ung nabo og ældre model som har oplevet Sivertsen fra forskellige sider/vinkler. Det interessante her er en afspejling af en person, omend afdød, der har ført sig frem som en med tjek på det hele økonomisk og socialt og den anden ende, hvor han har fungeret på mere værtshus-niveau. Hilket måske ikke er så udbredt, men forkommer.
    Det er en lidt morsom tekst og god læsning.
    kh
    Børge

    Liked by 1 person

  16. Kære Aviaaja.
    Nå sådan at forstå! Med stenen dæmrede det og jeg forstår det med flere gæster.
    Sjov fætter der sidder der allerede. Kammerat fra sjakket, kender Sivertsen fra en anden side end naboen. Og hvem har så ret? – den hverdagsrationelle kammerat eller naboen der har oplevet en hjælpsom og gavmild Sivertsen? Egentlig lidt synd hvis naboen skal have sit gode billede punkteret. Lad os håbe han holder fast i det og kan blive ved med at glæde sig over at han fyldte et tomrum hos den ældre mand.
    Rigtig fin dialog, herlig forskel på de tos sprog.
    Den er jo bare hjemme, Aviaaja! Perfekt løst opgave og god læseoplevelse.
    kh dorte

    Liked by 1 person

    • Kære Dorte
      Godt, jeg fik stenen med så. Var lidt i tvivl om, hvorvidt den ville røbe for meget på en unødvendig måde.
      Ja, hvem har ret? Det har nu nok arbejdskammeraten … og naboen tror jeg er af den type, der er god til at holde fast i det, han kender.
      Tak for din læsning og dine gode ord til teksten, Dorte!
      Kh Aviaaja

      Like

  17. Hej Aaviaaja.
    Sikke dog en tekst. Sivertsen har vist forstået at spille sine to roller perfekt.En sjov og dejlig dialog.
    Kh Marli

    Liked by 1 person

  18. Meget flot besvarelse Aaviaaja, hvor både generation og socialstatus træder frem gennem dialogen.

    Rigtig sjov idé det med at der er to versioner af afdøde – lidt som politiet vist oplever det med forskellige vidneforklaringer!
    Jeg synes også, det er godt bygget op, at den ene nærmest ikke får et ord indført, indtil lidt længere nede i dialogen, hvor han så også begynder at snakke som et vandfald.

    Som en vist nævnte er der nogle lange sætninger af dialog, men det understreger på en måde blot, at de to her virkelig har fundet noget at snakke om: Sivertsen!

    Lige nu kan jeg ikke pege på noget konstruktivt …

    Tak for en god historie!

    K.H. Nana

    Liked by 1 person

  19. Hej Aviaaja, sikken da en fyrig tekst…tal lige om at gå helt skævt af hinanden. Dine dialoger er længere end de fleste jeg har læst, men det fungere rigtig godt i denne tekst… jeg er godt underholdt “Fru Sivertsen”…..

    Liked by 1 person

  20. Hej Aaviaaja

    Hold da op fuld fart frem og to med det hele. Morsom og herlig dialog.
    Tak for god underholdning.

    Kh. Helle 🙂

    Liked by 1 person

  21. Ih hvor de snakker forbi hinanden – eller også vil den unge mand ikke erkende sandheden. Jeg forstår det sådan, at Sivertsen er død. Og de to sidder på en bænk på kirkegården og snakker om ham. Først til allersidst er jeg helt klar over hvor de er. Det er ellers godt skrevet og en sørgmunter fortælling.

    Liked by 1 person

  22. Ha,ha

    Flot løst Aaviaaja

    Som henne hos mig tales der også her ved siden af hinanden, og der males to vidt forskellige billeder af den afdøde. Historien bag er klar: han gik ned med slagteriet og levede derefter et dobbeltliv, det ene dog kun i fantasien, men den lidt naive nabo er faldet for flottenhejmerens historier. Jeg forestiller mig, at Birgit har spillet med overfor omverdenen, gæster ved grillfest o.l., men at hun nok har kendt sandheden. Du får så vidt jeg kan bedømme rigtig godt fat i arbejderklassejargonen. Jo, det fungerer fint, og du kan godt lægge præstationsangsten på køl.

    Liked by 1 person

    • Kære Glenstrup
      Tusinde tak for dine gode ord, og din latter!
      Ja, i min tanke har Birgit også spillet med – uden at tage stilling eller spørge ind.
      Arbejderklassejargonen lyttede jeg en del til i min tid som tillidsrepræsentant i 80érne. Det var i Schlüters regeringstid med påskekonflikten etc. Der var store møder i Nørrebrohallen, hvor vi offentligt ansatte, var sammen med smede, bryggeriarbejdere osv. Ikke kedeligt!
      KH Aviaaja

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s