Aviaajas

Tekster til Den nye Skriveskole … og hvad der ellers måtte komme

Damen fra kommunen (2)

45 kommentarer

(Opgave 0, fortsættelse af teksten fra opgave 00)

– ja, så er det en aftale, hørte jeg far sige med sin telefonstemme, da stuedøren blev åbnet og en dame kom ud.

Jeg lænede ryggen mod væggen og lod mig glide ned på hug. Hun var smuk, damen. Ligesom dem i Familie Journalen med touperet hår og lyseblå cardigan i blødt garn. Hun duftede af hårlak og kaffe. Hun var gået ind med sko på, men de var også meget fine i lysebrunt skind med en lille dusk oven på. Hvordan mon man kan pudse dem uden at skosværten klumper mellem duskens strimler?

– Vi kommer og henter hende på tirsdag kl. 10. Måske kommer jeg selv, og ellers en kollega, som er sat ind i sagen. I skal pakke det mest nødvendige. Der er selvfølgelig linned på hjemmet.

– Ja det er jo nok det bedste. Far burde lige rømme sig engang.

Der faldt en seddel ud af damens taske, da hun hev sine handsker op. Jeg genkendte min egen skrift og så det var brevet, jeg skrev til Birgittes dansklærer. Jeg skulle aldrig have gjort det, men jeg hørte jo hende der i radioen, der sagde, at man skulle fortælle til sin lærer, hvis der skete noget hjemme, som ikke var rart og at det f.eks. slet ikke er i orden, at børn bliver slået. Så ville læreren hjælpe, sagde hun. Jeg ville gerne have læreren kunne hjælpe Birgitte, så hun ikke så tit fik tæsk med skohornet. Voksne er ikke til at stole på!

Selvom jeg ikke ville, kom jeg til at kigge på skohornet. Det hang på sin plads mellem spejlet og lampetten. Det havde haft en revne længe, men nu nåede den helt op til den røde rose, der var malet langt oppe på skaftet. Mine dumme ører begyndte at hyle højere end nogensinde før. Det hjalp ikke at trykke på dem, selvom jeg prøvede det med hele tiden at presse og slippe.

Da far rakte ud efter damens frakke på knagerækken fik jeg øje på Birgitte inde i stuen. Hun græd.

***********************************************************************************************************************************************

DAMEN FRA KOMMUNEN (Teksten i sin helhed)

Det, der kom bag på mig var, at mor græd stille. Hun hulkede ikke ligesom hun tit gjorde, når hun havde skændtes med mormor i telefonen, eller hvis Birgitte kom for sent hjem en lørdag aften, og vi ikke vidste, hvor hun var, eller, hvem hun var sammen med og far allerede var vred.

Hun stod bare dér ved køkkenbordet, med tårerne trillende ned af kinderne. Hun var helt rodet i håret og hårnålene sad løst. Lige som når hun har været ude i blæsevejr, men i dag er der ingen vind.

Kartoffelkniven lå på gulvet, som om hun bare havde smidt den eller måske tabt den og glemt at samle den op. Den var landet lige i lysstriben fra gadelygten udenfor vinduet. Hun havde det blå og gule forklæde på. Det med to store lommer, som er så pænt. Jeg kunne se, der stak vådt køkkenrulle op af den ene lomme. Måske havde hun grædt længe?

Henne på komfuret klaprede et grydelåg og vandet sjaskede ud af gryden. Det lød som tordenvejr og buldrede i mine ører. Jeg tror ikke, mor lagde mærke til det. Hun havde heller ikke set mig endnu. Jeg var listet ind, helt stille, så jeg kunne nå at gemme mine plørede gummisko i skabet, før mor fik øje på dem. Jeg må helst ikke spille fodbold på græsset bag blokken med drengene. Det er bedre, hvis jeg sjipper eller hinker sammen med Jette og Anne på asfalten nede i gården.

– Mor … mor… mor!

Endelig hørte hun mig og kiggede ind mod stuedøren mens hun holdt pegefingeren op for munden.

– Hys, far er hjemme …

– ja, så er det en aftale, hørte jeg far sige med sin telefonstemme, da stuedøren blev åbnet og en dame kom ud.

Jeg lænede ryggen mod væggen og lod mig glide ned på hug. Hun var smuk, damen. Ligesom dem i Familie Journalen med touperet hår og lyseblå cardigan i blødt garn. Hun duftede af hårlak og kaffe. Hun var gået ind med sko på, men de var også meget fine i lysebrunt skind med en lille dusk oven på. Hvordan mon man kan pudse dem uden at skosværten klumper mellem duskens strimler?

– Vi kommer og henter hende på tirsdag kl. 10. Måske kommer jeg selv, og ellers en kollega, som er sat ind i sagen. I skal pakke det mest nødvendige. Der er selvfølgelig linned på hjemmet.

– Ja det er jo nok det bedste. Far burde lige rømme sig engang.

Der faldt en seddel ud af damens taske, da hun hev sine handsker op. Jeg genkendte min egen skrift og så det var brevet, jeg skrev til Birgittes dansklærer. Jeg skulle aldrig have gjort det, men jeg hørte jo hende der i radioen, der sagde, at man skulle fortælle til sin lærer, hvis der skete noget hjemme, som ikke var rart og at det f.eks. slet ikke er i orden, at børn bliver slået. Så ville læreren hjælpe, sagde hun. Jeg ville gerne have læreren kunne hjælpe Birgitte, så hun ikke så tit fik tæsk med skohornet. Voksne er ikke til at stole på!

Selvom jeg ikke ville, kom jeg til at kigge på skohornet. Det hang på sin plads mellem spejlet og lampetten. Det havde haft en revne længe, men nu nåede den helt op til den røde rose, der var malet langt oppe på skaftet. Mine dumme ører begyndte at hyle højere end nogensinde før. Det hjalp ikke at trykke på dem, selvom jeg prøvede det med hele tiden at presse og slippe.

Da far rakte ud efter damens frakke på knagerækken fik jeg øje på Birgitte inde i stuen. Hun græd.

 

Reklamer

45 thoughts on “Damen fra kommunen (2)

  1. Kære Aviaaja
    Som sædvanlig skriver du bare så dejligt og levende. Dine ord ‘flyder over’ og er her set med et barns undrende øjn. Man kan ikke gå fejl af alt det underliggende mellem linjerne.
    Stakkels hovedperson. Hun ville hjælpe og har rodet sig ud en en forfærdelig og uoverskuelig situation. Bare det ikke nu er hende, der får ekstra slag af skohornet. Revnen når jo nu helt op til rosen, da hun ser på det. Angsten.
    Tak for rigtig god læseoplevelse!
    Bedste hilsner fra Lilleager

    Like

  2. Hi aaviaaja
    Du får beskrevet børns dilema med at kunne stole på autoriteter på en meget fin måde. God genlæsning-
    kh
    børge

    Like

  3. Kære Aviaaja (jeg kan aldrig huske dit navn rigtigt, så prøver jeg at kopiere, men det gik galt på min blog fordi det står som aaviaaja ved billedet!)

    Damens sko som hun ikke tager af, det gør man i familien, damen er hævet over reglerne, hun bestemmer. Pigen har gummistøvler med mudder, de skal selvfølgelig af. Med ægte barnetanke spekulerer hun over damens skopudsning. Pigen sidder i gulvhøjde og kan iagttage. For hende betyder sko meget, de betyder nemlig skohornet, og det er slemt. Det gør ondt – og bevirker at Birgitte bliver fjernet.

    Pigen sidder uden at nogen lægger mærke til hende, antagelig sammen krøbet af skam og skyld, så voldsomme følelser i det lille hoved at det er ved at koge over, lige som gryden der klaprer.

    Du giver mange sanseindtryk, præcis hvem-hvad-hvor, voldsomme følelser, alt sammen i et smukt, upåfaldende sprog. Jeg læste et par gange til og blev mere grebet – og imponeret.

    KH
    jesper o

    Like

  4. Hej Avi,

    hvor skriver du bare fantastisk. Det er bestemt ikke noget jeg siger ofte – kun når jeg ligesom nu bliver helt tryllebundet af noget velskrevet. Det bedste er den lidt naive fortæller vinkel på historien.
    Hvis jeg endeligt skal finde noget (og det vil jeg jo gerne 🙂 ), så faldt jeg i sidste afsnit ved “Det hang på sin plads mellem spejlet og lampetten. Det havde haft en revne længe, men…….”. Der måtte jeg lige læse lidt frem og tilbage for at forstå at “det” var skohornet der havde en revne, og ikke spejlet eller lampetten.
    Men det er jo småting ift sådan en fin tekst.

    Lars

    Like

  5. Hej Aaviaaja. Jeg kan rigtig godt lide din fortælling, fordi den er indirekte. Mange tak for læs 🙂

    Liked by 1 person

  6. Der var hun damen fra kommunen. En klasselære der har taget ansvar og viderebragt et barns betroelser.
    Meget fint tidsbillede du har malet, set/følt fra en barnehøjde der ikke helt forstår konsekvenserne…
    Kh
    Anita

    Liked by 1 person

  7. Kære Aviaaja

    Fin fortsættelse af din tekst. Sjovt som den forandre form i min bevidsthed, efter at jeg har forstået, at det er Birgitte, der er i faresonen. Du beskriver med stor indlevelse den tid, da et lokalt børneværn kunne beslutte at fjerne et barn, og give det videre til andre, bedre forældre. Det kunne være grumt for fattige forældre, som ikke havde råd til ordentlig mad til deres børn.
    Hvad angår vold, så skulle der meget grove situationer til, før det fik konsekvenser. Vold mod børn var bredt accepteret.
    Venligst
    nina(san)

    Liked by 1 person

  8. Rigtig fin fortælling om et barns erfaringer med de voksne som “ikke til at stole på”. Den griber.

    Kh Lisbeth

    Liked by 1 person

    • Kære Lisbeth, tak skal du have for dine gode ord!
      Jeg kan ikke komme ind på din WP og læse. Ved du hvorfor?
      KH Aviaaja

      Like

      • …….hvordan oplever du, at du ikke kan komme ind aaviaaja? – Jeg har lavet en POST hedder det, hvor jeg lige skriver lidt om de problemer jeg har oplevet med opgave 00 og 0 og ned under den tekst er der et link m. rød farve og hvis du trykker på ordet HER, så kommer du til opgaven. 🙂

        Like

  9. Kære Aviaaja,
    Du er simpelthen en mester i at se tingene med barnets øjne. Og den måde du så elegant og ubesværet tager os tilbage i tiden med beskrivelsen af damen fra kommunen.
    Jeg tilslutter mig koret, der efterspørger en roman fra din hånd 🙂
    Kh
    Randi

    Liked by 1 person

  10. Hej Aaviaaja.
    En rigtig godt skrevet historie både hvad angår selve temaet og også din formulering. At det hele er set i barneperspektiv giver nogle detaljer, som er dybt rørende – endskønt barnet ikke aner, hvad der er på færde. Måske ved hun slet ikke, hvad klasselærerens opfordring er beregnet på? Jeg vælger at læse det, som søsteren er i teen-alderen og hp en del yngre. Hendes betagelse af den voksne familiejournalagtige dame og undren over, at hun går ind med sko på. Beskrivelsen af ændringerne i skohornet, som hun måske – måske ikke tænker på kan udvikle sig når det bliver brugt til at banke søsteren med. Om søsteren nu faktisk er på vej “ud i noget skidt” vil de nok finde ud af på anbringelsesstedet.
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

  11. Kære Aviaaja
    Så endte det hele godt, eller gjorde det. For hvad sker der nu med hende der bliver tilbage, og hvad sker der med Birgitte.
    Læste i kommentarerne at nogen læser det som om hp er ældst, men jeg har hele tiden læst at det er omvendt. Tror bare det er fordi jeg tænker at den ældste er mere konsekvensberegnende og det er hp jo ikke. Hun har tænkt: Hjælp betyder at alt bliver godt.
    En super god fortælling. Du er så god til at kigge ud gennem et barns øjne.
    Kh
    Sarah

    Liked by 1 person

  12. Hej aaviaaja
    En god tekst, som går lige til hjertet. Din skrivemåde er meget medrivende. Emnet er sørgeligt, men sådan er livet jo også.

    Liked by 1 person

  13. Kære Aaviaaja

    Hvor er jeg glad for, at jeg i denne uge kom frem til din tekst, inden jeg blev for træt og irriteret af andre ting.
    Du beskriver så fint og rørende den ulykkelige situation, hvor et barn skal fjernes fra sit hjem. Detaljerne omkring damens påklædning og skohornet giver en smuk kontrast til alt det grimme. Det opsatte hår får mine tanker tilbage til 60-erne, hvor jeg selv var læreren, der skulle indberette misrøgt. De tilfælde jeg blev involveret i var meget traumatiske, for måske er det slet ikke bedre at komme på et hjem eller i en plejefamilie – netop det dobbelttydige kommer så fint frem i din tekst her.
    Tak for en fremragende læseoplevelse.
    kh mille

    Liked by 1 person

    • Kære Mille
      Tak for din gode læsning og din fine kommentar til min tekst.
      At du ser det dobbelttydige glæder mig meget. Måske kunne man have hjulpet familien på en anden og bedre måde.
      Tusinde tak!
      KH Aviaaja

      Like

  14. Hej Aviaaja

    Gribende historie med mange fine detaljer som dusken på de fine sko, og funderingen over, hvordan de mon pudses.
    Kh. Helle

    Liked by 1 person

    • Kære Helle
      Tusinde tak for din fine kommentar til min tekst! Jeg er rigtig glad for at vide, detaljebeskrivelserne fanger og at du finder fortællingen gribende.
      KH Aviaaja.

      Like

  15. Åh for filen Aviaaja, jeg kender dig ikke, men jeg holder så meget af den Aviaaja der skriver tekster på samme skole som mig.
    Din fornemmelse for de personer du beskriver er suveræn og realistisk, jeg kommer så tæt på, så jeg ind imellem synes det er uhøfligt at jeg er tilstede. Detaljerigdommen gør at alle mine sanser er i spil. Det hele virker mere som film end som skrevne ord.
    Og så efterlader du os i endnu mere drama, så snart døren har lukket sig efter ‘damen fra kommunen.’
    Roman, ja tak!

    Kh Livsglæde

    Liked by 2 people

    • Kære Livsglæde
      Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal svare til sådan en opløftende og fin kommentar. Måske bare tak! TAK!
      Jeg tager i mod dine ord med stor ydmyghed og taknemmelighed.
      KH Aviaaja

      Like

  16. Hej Aviaaja.
    Meget flot fortalt. Fortællingen er gået helt ind under huden på mig. Jeg sidder tilbage med en klump i maven over brevet, der faldt ud af tasken og den lange ventetid til tirsdag kl. 10. Bare faderen ikke går helt amok.
    Jeg vil gerne læse med på en fortsættelse 😉 Ja tak til en roman.
    kh Bente

    Liked by 1 person

    • Kære Bente
      Åh altså, alle de roser. TAK 🙂
      Ja, bare faderen ikke går helt amok – måske bliver han rigtig ked af det …
      Kommer der en fortsættelse skal jeg nok lade dig det vide 😉
      TAK igen!
      KH Aviaaja

      Like

  17. Kære Aviaaja
    Så fin en tekst. Du har utroligt mange små og dejlige detaljer med – fx hvordan i alverden man pudser sko med kvaster. Beskrivelsen af skohornet er særdeles god og giver mig tydelige billeder af, hvad det flittigt bliver brugt til.
    – Og så er det bare så typisk: Det ældste barn tager ansvar for det yngste uden at tænke på sig selv. Det har du ramt klokkerent.
    Intet konstruktivt herfra – jeg synes, det var toplæsning.
    Bedste hilsner,
    Lise

    Liked by 1 person

    • Kære Lise
      Tak for dine dejlige ord og din gode læsning af detaljerne!
      Her er det nu lillesøster, der tager ansvar … men jeg tror ikke hun helt har gennemtænkt konsekvensen af sin (gode) handling.
      KH Aviaaja

      Like

  18. Hej aaviaaja,

    du har fået en helstøbt historie på plads. En meget flot fremstilling af barnets tanker. Du har mange flotte barnebemærkninger som. f.eks.: “Hun var gået ind med sko på,”.
    Du fik hevet mig ind i det lille hjem, og bedrøvede mig med deres forhold.

    De bedste hilsner

    Le©nius

    Liked by 1 person

    • Kære Leonius
      Tak for din fine kommentar til min tekst.
      Jeg er naturligvis glad for at den “mærkes”, og at du føler med familien.
      Men jeg håber også dit gode humør vendte tilbage, da du lige så stille lukkede døren til deres hjem igen.
      KH Aviaaja

      Liked by 1 person

  19. Kære Aviaaja
    Det er blevet en meget helstøbt tekst om en tragisk historie. Skønt har du skildret det fra barnets synsvinkel. Damen i radioen, sedlen til Birgittes lærer og chokket over konsekvenserne, som hp nu skal rumme.
    Er det kun Birgitte, der får tæsk, ikke hp?
    Jeg er enig i, at du kan skrive meget længere fortællinger i denne genre. Hvad med en novelle af normal længde?
    Kh
    Marie

    Like

    • Kære Marie
      Har HP ikke tidligere fået tæsk, får hun det nok nu, når søsteren er væk hjemmefra og hun ikke mere kan gemme sig helt så meget.
      Jeg har manglet modet til at skrive længere tekster, efter et par mislykkede forsøg, men så positive kommentarer som denne tekst får, giver mig lyst til at forsøge. En novelle kunne være en god start.
      Tak for gode ord, Marie!
      KH Aviaaja

      Liked by 1 person

  20. Hej Aaviaaja

    Lidt anderledes end meget af det, jeg tidligere har læst fra dig. Du rammer barnets synsvinkel virkelig troværdigt synes jeg, og den troskyldige beskrivelse, vi dermed får af denne familietragedie, hvor det velmenende barn har skabt en situation, som hverken den voldelige far eller offeret Birgitte vel egentlig har ønsket. alligevel sidder man som læser og tænker, at hun nok gjorde det rigtige, for volden her er ikke acceptabel. Jeg får mindelser om Erling Jeppesen og den slags, med den underspillede tragik. Meget fin og helstøbt tekst.

    Like

    • Kære Glenstrup
      Ja her er ikke så megen poesi, som ofte tidligere i mine tekster, hvis det da er det, du tænker på.
      Det glæder mig meget, at barnets “stemme” opleves troværdig.
      Naturligvis glæder det mig at du skriver fin og helstøbt! Tusinde tak for de gode ord.
      KH Aviaaja

      Like

  21. Kære Aaviaaja

    Hvor er det en flot historie. Det er tydeligt at mærke stemningen i et hjem med vold. Den kuede mor, det forknytte barn, der synker sammen og fylder så lidt som muligt.
    Jeg troede, at det var den lille HP der skulle fjernes. Men den lille seje fighter har taget kampen for sin søster. Nååå.
    Du får så flot vist en lille personlighed, som har lært spillereglerne: Tie stille, fylde lidt osv – men som samtidig har sin egen vilje i behold: hun spiller fodbold og skriver om forholdene til læreren.

    Og så er der hele 60’er beskrivelsen, som jeg sidder og smiler genkendende til.

    Der står et sted i tråden noget om en roman. Ja tak!
    Tak for en god fortælling
    Kh Jytte

    Liked by 1 person

    • Kære Jytte
      At læse dine ord til min tekst gør mig rigtig, rigtig glad. Tusinde tak!
      Det betyder meget for mig, at stemningen i hjemmet opleves troværdig og at personerne er “skrevet frem”, så læseren er fortrolig med dem.
      KH Aviaaja

      Like

  22. Du skriver knagme godt! Og så får vi også lidt indblik i tiden fornemmer jeg, damen med touperet hår, hårlak og handsker, sko med duske på, og så det skohorn!!
    Bare nu ikke søsteren står for tur – det gør hun vel, hvis faderen ved, at det er hende, der har “sladret”.

    Liked by 1 person

  23. Det er en velskrevet tekst om en svært problem med et barn – en sammensværgelse mellem forældrene og kommunen – sådan må barnet opfatte det – bliver deporteret.

    Jeg skulle også lige kikke ekstra efter, hvad det egentlig skete og undrede mig også over den symbolske rose der er ved at revne.
    kh
    Børge

    Liked by 2 people

    • Kære Børge
      Tak for din læsning og din fine kommentar!
      Har du læst teksten efter jeg rettede i den? Jeg håber den er mere klar, ellers må jeg arbejde videre med den.
      KH Aviaaja

      Like

  24. Kære Aviaaja!
    Sikken dog en trist fortælling om damen fra kommunen og faren med forskellige stemmer, afhængigt af, hvad han foretager sig.
    Det er en meget velfortalt historie, men men, kære A: du taber denne læser et par steder:
    Jeg vil gerne kende lidt mere til indholdet i brevet for at forstå sammenhængen og alvoren af det, fortælleren har skrevet til dansklæreren.
    Og så kan jeg slet ikke se for mig, hvad det er for en revne, der ender i hvilken rose???
    Ellers har jeg ikke kun roser til dig – meget flot, tresser-agtig fortælling om en familie under pres.
    Tak for den!
    KH
    MOH

    Liked by 2 people

  25. Kære Aviaaja

    Du ved hvordan jeg har det med dine tekster, som går rent ind i hjertet på mig. Nogle gange, som her, gør det ondt; men hvor er det godt skrevet.

    Mere, jeg vil have mere (gerne en hel roman) ;o)

    Kh Poul Erik

    Liked by 1 person

    • Kære Poul Erik
      Du er altså en taknemmelig læser at have – mange, tak for dine gode ord!
      Livet gør ondt ind i mellem – og oplægget med tårer og gråd banede vejen for denne fortælling.
      En roman! – gid jeg kunne. Måske engang.
      KH Aviaaja

      Liked by 1 person

  26. Utroligt velskrevet tekst. Den gør ondt, ikke kun på pigen og dem, der græder, men også på læseren. Damen fra kommunen er den autoritet, der bestemmer deres skæbne. Faderen, der slår og har en telefonstemme og hverdagsstemmme. Stakkels barn.
    kh Anni

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s